Vi bruger cookies for at indsamle viden om, hvordan du bruger vores website og give dig den bedst mulige oplevelse på websitet. Læs mere.

×

En lille uge i Boston med inspirerende oplæg og gode snakke med fagfæller fra hele verden ved verdens største inbound-konference, INBOUND 2019, er ovre.

Team Avidly er tilbage med nordisk grund under fødderne og tanken fyldt med nye idéer, og her får du de bedste takeaways fra ugen leveret af vores hold af finske, svenske, norske og danske inbound-entusiaster. 

Vil du lidt mere i dybden med trends og faglige guldkorn fra INBOUND 2019? Deltag i vores 45 min. webinar med det bedste fra konferencen den 20. september. Tilmeld dig her. 

Jeppe Nyrup and Brian Halligan

Du vinder gennem din måde at sælge på

Jeppe Houman Nyrup, Head of Strategic Partnerships, Avidly Denmark

"How you sell is why you win".

Det var den besked, HubSpots CEO, Brian Halligan, gentog igen og igen i sin kenynote-tale fra den store scene i Boston.

Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt synes, at denne mand er en af de mest inspirerende personer i verden.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde ham ved adskillige lejligheder, og jeg mødte ham også i år. Han har en innovativ tilgang til fremtidens måde at drive forretning på - og i år var ingen undtagelse.

Kort fortalt er hans budskab, at succesfulde virksomheder ikke er dem med det bedste produkt, den billigste pris eller den ypperste teknologi. De mest succesfulde virksomheder er dem, der finder den magiske formel til at levere en storartet og friktionsløs kundeoplevelse.

Så hvis du ønsker at få din virksomhed til at vækste, bør du fokusere på måden, hvorpå du sælger. Og du bør fokusere på at designe dine processer, så de ikke kun lever op til dine kunders forventninger, men rent faktisk hjælper dem med at købe uden forhindringer af nogen art.

For som sagt: Måden, du sælger på, er grunden til, at du vinder.

Se Brian Halligan's keynote her.

Petra Niemi

Forbind kundeoplevelsen på tværs af din forretning

Petra Niemi, Inbound Marketing Designer, Avidly Finland

3/4 af kunderne forventer i dag at få en “connected experience” - at det, de eksempelvis møder på din hjemmeside også er det, de møder i din fysiske butik - men kun 1/4 føler, at de rent faktisk får det.

Omnichannel-tilgangen til det at lave markedsføring, sælge og servicere kunderne er kommet for at blive, og uanset hvordan kunderne vælger at tage kontakt til dig, er du nødt til at levere en integreret og smooth købsoplevelse.

Du kan have et veldesignet website, engagerende social media-kampagner, automatiserede marketingprocesser og en cool, ny chatbot, men hvis de forskellige elementer og værktøjer ikke spiller sammen, får kunderne ikke den oplevelse, de forventer.

Den moderne kundeoplevelse er skruet sammen af mennesker og drives af software-applikationer, som tilsammen skaber den rette pakke, der tilfredsstiller kundens behov.

Rene og velorganiserede date i CRM-systemet er den ingrediens, der får motoren til at spinne. CRM-drevet marketing giver dig mulighed for at skabe personaliserede og kontekstualiserede købsoplevelser på tværs af kommunikations- og salgskanaler.

Husk - alle interaktioner med kunden er vigtige!

 

Kristine Hansen

Skalér din virksomhed ved at betragte dine kunder som medlemmer

Kristine Hansen, Head of Consultants, Avidly Norway

Hvad ville du foretrække: At dine kunder har et transaktionelt eller relationelt forhold til dig?

Ved at bygge relationer til dine kunder - og mellem dine kunder - kan du transformere din kundebase til et fællesskab. 

Se tingene fra din kundes perspektiv. Ville du helst behandles som kunde eller som medlem?

Ved at betragte dine kunder som medlemmer vil de føle sig mere forbundne til din virksomhed, få et mere personligt forhold til dig, og du vil blive go-to-partner for ydelser inden for dit felt. Ved at bygge et program for medlemsskab og hjælpe dine kunder med at lære fra hinanden kan du øge både kundeengagement og -fastholdelse

Det handler om at være personlig og at bygge relationer.

 

Jens Jørgen Jensen

E-mail marketing er stadig den mest værdifulde marketingkanal

Jens Jørgen Jensen, Inbound Marketing Specialist, Avidly Denmark

Ifølge Ryan Deiss fra DigitalMarketer.com er e-mail den næste store ting. Det er ikke kunstig intelligens, chatbotter, stemmestyring eller hvad andre marketingfolk nu siger, at det er. Her er nogle fakta fra en Deep Dive session med Michael Barber, som understreger dette.

1. Vi elsker e-mail

Ifølge Adobe Email Survey 2018 bruger vi i gennemsnit 2,5 time hver dag på at tjekke vores personlige e-mails, og 50 procent foretrækker e-mail som deres primære kanal til at modtage kommunikation fra brands.

2. E-mail leverer solid ROI

Ifølge et studie fra Salesforce er den gennemsnitlige ROI for e-mail 3800 procent. Og det gælder på tværs af alle industrier.

3. E-mail understøtter andre kanaler

Salesforce har også fundet ud af i et andet studie, at når mennesker ser en Facebook-reklame, er de 22 procent mere tilbøjelige til at købe, når de åbner en e-mail.

Men på den anden side er 78 procent af alle e-mails spam! Og mange sender stadig præcis den samme e-mail til alle på e-maillisten. Selvom e-mail virkelig er en fantastisk måde at række ud til dine kunder, er du nødt til at gøre det smart og på en personaliseret måde!

Men hvis du gør, kan du benytte denne kanal til at skabe værdi for både dine kunder og din forretning.

Jens Jørgen Jensen er blandt oplægsholderne ved vores webinar 20/9, hvor vi går mere i dybden: 
"Vores bedste takeaways fra INBOUND2019"
Tilmeld dig her.


Therése Olsson

Mindre friktion!

Therése Olsson, Sales, Avidly Sweden

Jeg sidder på et tog til New York og forsøger at opsummere de sidste tre dage, som jeg har tilbragt på INBOUND konferencen i Boston. Et ord der bliver ved med at dukke op, uanset hvilket foredrag jeg tænker på, er friktion.

Friktion går selvfølgelig altid hånd i hånd med forventninger. Vi forbrugere er blevet kræsne. Det er blevet en vane at have et strømlinet samspil med brands. Den mindste friktion i dette samspil kan være altødelæggende.

Mine input fra INBOUND 2019 og råd til dig er: Forhast dig ikke til blot at betragte personlige videoer, AI eller chatbots som trends.

I stedet skal du betragte dem som praktiske redskaber, som er en del af evolutionen inden for kommunikation.

Hvis du gør dette, så vil disse redskaber blive dine bedste venner i kampen om at opnå en friktionsløs kommunikation med dine kunder.

 

Ingunn Bjøru

Se frygten i øjnene: Mod styrker din vækst

Ingunn Bjøru, Chief Operations Officer, Avidly

Jeg nåede én session på Inbound 2019. Det meste af min tid gik med at løbe fra det ene møde til det andet - inspirerende møder med folk i HubSpot-familien, som var rejst til Boston fra det meste af verden.

Den session, jeg nåede, var til gengæld den vigtigste af dem alle - nemlig Brian Hallligan og Dharmesh Shahs (CEO og CTO i HubSpot) keynote.

Dharmesh delte åbenhjertigt tre ting med publikum, som skræmmer ham, og én af dem er en frygt, jeg virkelig deler med ham. Og tilsyneladende også med resten af det tusindtallige publikum, som gispede af skræk, da han viste et screenshot, som en ven havde sendt til ham.

Vennen ville egentlig bare dele en nyhedshistorie, men publikum så straks det samme, som Dharmesh havde set - nemlig at vennens telefon var lige ved at løbe tør for strøm.

Den frygt er velkendt; ikke mindst når man løber fra møde til møde for at mødes med resten af det økosystem, som HubSpot udgør.

Jeg kan ikke vente med at komme hjem, til at gøre Avidly til et endnu bedre sted at arbejde og til at hjælpe vores kunder med at få deres forretning til at vokse endnu hurtigere. Og til at huske altid at have en powerbank i min taske.

 

Avidly_blogpost_images_03

Byg en personaliseret kundeoplevelse gennem hele kunderejsen, og husk at sætte kunden i centrum

Tommi Laaksonen, Head of Consultants, Avidly Finland

Det er let at komme til at fokusere på at bygge og fintune dine processer, produkter og ydelser fra dit eget synspunkt og glemme at tage udgangspunkt i kundeoplevelsen.

Er du i stand til at bygge en personaliseret og sammenhængende kundeoplevelse på tværs af alle kanaler og gennem hele kunderejsen?

For at kunne gøre det skal marketing fokusere på at bruge salgsdata - valide data om kunden fra CRM-systemet. Den moderne marketingafdeling skal bygge kundesystemer, som fjerner friktion fra kundeoplevelsen.

Det giver dig også muligheden for at måle, hvilken effekt din marketingindsats har, når du har et 360 graders blik på din kunde. 

Sørg slutteligt for, at al din viden er tilgængelig online og er søgemaskineoptimeret. Det vil hjælpe dine kunder med at hjælpe dem selv.

 

Avidly_blogpost_images_10

Perception er vigtigere end virkeligheden

Stine Pettersen, Inbound Marketing Consultant, Avidly Norway

Virkeligheden er det, der sker, mens perception er opfattelsen af, hvad der sker.

Din perception er din sandhed, og fordi vi opfatter ting forskelligt, får vi forskellige opfattelser af sandheden.

Din perception af verden omkring dig spiller også ind på den måde, du opfører dig, og derfor reagerer vi forskelligt i den samme situation. Derfor er perceptionen i bund og grund vigtigere end virkeligheden - det, du siger, er ikke så vigtigt som det, modtageren af dit budskab hører eller føler.

Og det er afgørende at huske på.


Avidly_blogpost_images_06

Gør storytelling til dit hemmelige våben i marketing og salg

Henri Pallonen, Country Manager, Avidly Finland

Brian Halligan og Dharmesh Shah, HubSpots co-founders, byggede deres keynote-taler op om betydningen af storytelling og værdien af gode historier.

De talte ikke om features og fordele ved platformen, men fokuserede på historiefortælling - og det var dejligt nemt at forholde sig til.

I marketing er vi i dag i stand til at samle alle kundedata det samme sted, hvilket sætter os i stand til at skabe fremragende kundeoplevelser. Dog skal vi huske, at når vi leverer den oplevelse, skal vi huske at pakke den ind i en god historie.

Det gør det nemmere for kunderne at huske den gode købsoplevelse, og storytelling bygger bro mellem vores hoved og mave - mellem det rationelle og det følelsesmæssige.

Med den rigtige teknologi og autentiske historier kan du skabe oplevelser, der rammer folk og flytter dem.

 

Avidly_blogpost_images_04

Derfor er e-mail marketing ikke død

Essi Oinonen, Inbound Marketing Consultant, Avidly Finland

Jeg fik muligheden for at deltage i Hypergrowth-konferencen i Boston, inden INBOUND 2019 gik i gang, og konferencen var fuld af inspirerende talere - fra grundlæggeren af Shake Shack, Danny Meyer, til den professionelle bjergbestiger Alex Honnold.

Blandt de karismatiske oplægsholdere var der specielt én, der fangede min opmærksomhed, og det var Ryan Deiss, grundlægger og CEO i DigitalMarketer.

Ryan havde nogle interessante pointer i forhold til Google, vores målgrupper, content produktion for vores kunder og sidst, men ikke mindst, hovedårsagen til, at vi bruger sociale medier. Ryans slide omkring “det næste nye” i marketing kom bag på mig - der stod nemlig slet og ret “E-mail marketing”.

Overraskende? Måske. Her er tre årsager til, at e-mail marketing fortsat bør være et af vores fokusområder:

1. E-mails bliver brugt dagligt af de fleste af os. Mailen er IKKE død.

2. De fleste mennesker ved, hvordan man bruger email.

3. E-mail-marketing er mindre distraherende og mere engagerende end sociale medier (dit organiske Facebook-opslag bliver kun set af 0,5%, mens åbningsraten for email er 26%).

Derfor: Når du skal planlægge din marketingstrategi, må du ikke glemme e-mail marketing.

 

Avidly_blogpost_images_11

Design for sundhed

Örjan Bergholm, Digital Designer, Avidly Sweden

Selvom dette indlæg primært handler om INBOUND 2019, kan jeg ikke undlade at dele en oplevelse fra Hypergrowth, som nogle af os besøgte på vores første dag i Boston.

I flyet til USA så jeg den fantastiske og nervepirrende film "Free Solo", som handler om klatreren (og galningen) Alex Honnolds eventyr, da han beslutter sig for at klatre på den næsten 1.000 m høje El Capitan-klippe i juni 2017 - uden et reb!

Jeg blev virkelig overrasket, da han viste sig at være en af talerne på Hypergrowth. Jeg fik oplevet den samme håndsved og hjertebanken igen, da han gik gennem dødsklatringen med os live. WOW !!!

Præsentationerne på INBOUND var ikke nær så nervepirrende, men jeg har medbragt noget nyttig viden med mig hjem.

Jeg har lært vigtigheden af at brugeren føler sig godt tilpas, når de anvender dit produkt. Det handler ikke kun om at løse deres problemer.

Vær generøs - vent ikke på, at en anden leverer, det kunne jo være din konkurrent.

Jeg har lært, at sociale medier for det meste fungerer som underholdning, hvilket betyder, at dit indhold skal være både underholdende OG værdifuldt for brugeren, hvis du ønsker at bruge sociale medier som en annoncering kanal.

Austin Knight, produktdesigner hos Google, talte om apps, der overtager vores liv. Som designer er det nu mit ansvar at tilføje funktioner, der hjælper brugere med at reducere og kontrollere deres skærmtid for et bedre helbred.