Skip to content

Året 2017 er gået: Disse indlæg var mest populære på bloggen

2 mins read

I 2017 har vi haft 35.944 besøgende på vores blog. Mange af de mest læste blogindlæg er evergreens, altså blogindlæg af lidt ældre dato, men som stadig er relevante.

Det understreger en vigtig pointe, vi ofte påpeger over for vores kunder; nemlig at content marketing (og dermed også inbound marketing) er rentabelt, fordi indholdet vil blive ved med at arbejde for dig og din virksomhed modsat den traditionelle reklamekampagne, der ofte har en udløbsdato.

Og hvad har vores gæster så læst på vores blog i det forgangne år? Det giver vi dig et overblik over her. Hvis du skulle få lyst til at læse nogle af blogindlæggene, så har vi gjort det nemt for dig. Du skal bare klikke på overskriften, så sender vi dig direkte til det pågældende indlæg. 

Personas: Sådan sætter du ansigt på din målgruppe

Personas hitter stadig, og det er der en god grund til – for det hjælper dig med at stille skarpt på din målgruppe. Hvis man taler til et menneske, er det nemmere at målrette sin markedsføring. Her hjælper vi dig til at sætte ansigt på de relevante personas i din virksomhed.

Skriv det gode autosvar inden ferien

Vi kender alle det lidt kedelige autosvar, der lyder nogenlunde sådan her:

”Tak for din mail, jeg er på ferie og vender tilbage 2/1 2018. Jeg vil besvare din mail hurtigst muligt derefter.” 

Men hvorfor ikke gøre noget ekstra ud af autosvaret, så du kan skabe værdi med det? Dette blogindlæg giver inspiration til netop det.

Start med ”hvorfor” og bliv skarpere i din kommunikation.

Simon Sinnek ugav i 2011 bogen ”Start With Why,” og bogen blev en kæmpe succes. Vi forstår godt hvorfor, for hans model The Golden Circle viser enkelt men præcist, hvordan vi skal tænke, når vi kommunikerer som virksomhed. Vores blogindlæg om Simon Sinneks teori er stadig én af læsernes favoritter.

13 trin til tårnhøje åbningsrater og klikrater i dit B2B-nyhedsbrev

Nyhedsbrevet lever stadig i bedste velgående, og de fleste ønsker naturligvis, at deres nyhedsbrev får høje åbningsrater og klikrater – det må alt andet lige være et vigtigt mål, at dine modtagere interagerer med nyhedsbrevet, når du nu har brugt tid på at skrive det. I dette blogindlæg hjælper vi med at sørge for, at dit nyhedsbrev får høje åbnings- og klikrater.

5 trin til en effektiv call-to-action, der giver dig flere leads

Et vigtigt område i inbound marketing, og leadgenerering generelt, er at lave gode call-to-actions, der bidrager til at konvertere besøgende til leads. I dette blogindlæg får du 5 tips til, hvordan du lykkes med at lave gode call-to-actions.

Hvad er en god åbningsrate og klikrate for et B2B-nyhedsbrev?

Som nævnt ovenfor, så er der stadig interesse for nyhedsbreve, og det med rette. Men hvad er egentlig en god åbningsrate og klikrate for et nyhedsbrev i B2B? Det giver vi nogle bud på i dette blogindlæg.

7 tricks til uimodståelige overskrifter i content marketing

Overskriften er det vigtigste element i et blogindlæg. Hvis den ikke fanger, så bliver dit gode indhold ikke læst. I dette blogindlæg kan du få inspiration til at skrive gode overskrifter, der vækker nysgerrigheden hos dine læsere.

2.419 LinkedIn-leads senere: Konkrete erfaringer med tidens mest hadede markedsføringstrick

I 2016 og noget af 2017 var det vældig populært, at virksomheder lagde et opslag på LinkedIn, hvor de promoverede en e-bog eller lignende. For at få fingrene i e-bogen skulle man skrive sin e-mail i kommentarfeltet, og på den måde spredte opslaget sig som en steppebrand. Vi testede konceptet og skrev et blogindlæg om vores erfaringer. Det kan du læse her.

Sådan får du gode idéer til dit nyhedsbrev

Mange virksomheder har efterhånden et nyhedsbrev, og de skal jo udgives med en vis frekvens for, at de kan forblive relevante. Men man kan af og til komme til kort, når man skal finde ud af, hvad nyhedsbrevet egentlig skal handle om. I dette blogindlæg viser vi, hvordan du kan bruge tre enkle trin til at skrive et godt og relevant nyhedsbrev.

Hvad skal B2B egentlig med marketing automation?

Marketing automation har været på manges læber i 2017. Marketing automation kan hjælpe dig med at skabe den bedste oplevelse for dine kommende kunder, uden at du skal arbejde døgnets 24 timer for det. Er du stadig i tvivl om, hvad det indebærer, så skal du gøre som mange af vores andre besøgende og læse dette blogindlæg.

Test: Er inbound marketing det rigtige for dig?