Skip to content

Ekspert i leadgenerering: Send PDF’en på pension

2 mins read

En e-bog er lig med en PDF. Det er nærmest blevet en naturlov for virksomheder, der beskæftiger sig med content- eller inbound marketing, men hvorfor egentlig? Er den statiske PDF virkelig det bedste format, vi kan komme i tanke om, når målet er at levere kvalitetsindhold til modtageren? 

Det var et retorisk spørgsmål, for svaret er selvfølgelig, at det kan gøres bedre, og at det må være tid til, at vores gode gamle e-bøger finder ud af, at vi befinder os i 2018.

Det er et par måneder siden, jeg stødte på kampagnen #killthepdf, som netop har gjort en mission ud af at få erstattet PDF’en med noget andet og bedre. Det er det canadiske bureau Kula Partners, som står bag, og jeg har også haft lejlighed til at tale med Jeff White fra Kula Partners om, hvad problemet med PDF’en er, og hvad vi skal bruge i stedet.

Hør hans forklaring i videoen herunder. 



Er du mere til tekst end video, får du overvejelserne om for eller imod PDF som content-format i en hurtig FAQ her: 

Hvad er dårligt ved PDF’en? 

Der er flere vigtige områder, hvor PDF'en som format lader meget tilbage at ønske. Her er 3 af de vigtigste:

  • Den er for det første ikke ret mobilvenlig. Du vil ofte skulle zoome ind og ud for at læse den, og den er typisk vanskelig at navigere hurtigt rundt i.
  • For det andet er den besværlig at redigere, når den først er udgivet. Skal der bare opdateres det mindste, skal du have fat i original-dokumentet, og ofte har du også brug for én med kørekort til InDesign, hvis PDF'en er sat op i det program.
  • For det tredje er PDF'en lidt dum. Eller lidt død i det, i hvert fald. Du kan ikke vise video på en fornuftig måde, du kan ikke bruge interaktiv grafik osv.
     

Men er der ikke noget godt ved PDF’en?

Jo, jeg kan da komme i tanke om et par gode ting:

  • Det er et format, som er let at arkivere og gemme i en mappe til senere læsning.
  • Den kan tilgås offline, og den kan printes.
  • Den kan layoutes, så læseren får en anderledes oplevelse end på den typiske webside.
  • Den giver læseren en oplevelse af at få noget konkret, noget næsten-fysisk. Og dermed er det mere legitimt, at man skal aflevere kontaktoplysninger for at få lov at downloade. Det er ret beset rygende irrationelt, men det er et forhold, som ikke skal undervurderes.

Så jo, PDF'en har fordele, men de vinder ikke over det, du kan opnå ved at bruge dedikerede landing pages i stedet.

Effektiv leadgenerering er den lige vej til nye kunder, men hvordan gør man i  praksis? Få svar på det i vores guide med 27 tips til leadgenerering her.

Hvad er fordelen ved at bruge en dedikeret landing page i stedet?

Ved at placere alt det indhold, som du ellers ville have gemt væk i en PDF, på en lækkert layoutet webside, opnår du en række fordele:

  • Du får en mobiloptimeret læseoplevelse (og det skulle helst stå klart for enhver, hvorfor det er en god idé).
  • Du får let ved at redigere og optimere i dit indhold hen ad vejen, så det ikke sygner hen og bliver forældet. 
  • Du kan gøre brug af video og interaktiv grafik, og du kan bruge smart content, formularer og calls-to-actions til at lede folk videre på deres købsrejse.
  • Grundlæggende har du samme mulighed for at bruge dit indhold til leadgenerering - du lader bare tilgangen til siden med indholdet være betinget af, at man udfylder en "download-formular". Du kan dog også vælge at lade Google indeksere siden, så du kan tiltrække relevant trafik til dit bedste content i et omfang, som du slet ikke kan, når du har gemt det i en PDF. Ofte er det jo det mest omfangsrige og bedste indhold, der ender som en e-bog, og der går dermed stor SEO-værdi tabt ved kun at have det i en PDF.
  • Du får adgang til al den statistik om brugernes interaktion med dit indhold, som du er vant til fra et website, men som er fraværende med en PDF.

Men hvad nu, hvis man bare helst vil have en PDF? 

Vanens magt er stor, og nogle mennesker foretrækker bare at få en PDF. Så den mulighed skal de selvfølgelig have.

Det her er ikke et spørgsmål om enten-eller, så du kan sagtens vælge at tilbyde læseren at downloade indholdet som PDF også. Faktisk vil det være en rigtig god idé. Erfaringer fra blandt andre Kula Partners viser, at den mulighed konverterer rigtig godt, så der er al mulig grund til stadig at have PDF'en som et værktøj i kassen. Ofte vil man så vælge at lave en PDF, som baserer sig på den visuelle opbygning, der er på websiden, så man ikke skal bruge for store ressourcer på også at få layoutet en unik PDF-udgave. 

Så PDF'en har stadig sin berettigelse, men i en lidt anden funktion og en lidt mere tilbagetrukket rolle. 

Få 27 tips til leadgenerering - download guide