Skip to content

Krisehjælp - digital forretningsudvikling

Velkommen til en forandret virkelighed… Er kontoret tomt og ordrebogen det samme, og mangler du en backup-plan?

Det er nu, at snakken om digital transformation ikke længere kan vente til i morgen eller næste kvartal.

Måske ved du ikke, hvad dine muligheder er, og ingen i din organisation kan udfordre dig, fordi de heller ikke ved, hvad mulighederne er - og hvorfor ikke? Jo, de har nemlig siddet med samme problemstilling i alle årene og har måske fået lidt ny viden, når de engang i mellem fik lov til at tage på seminar.

Vi ser desværre en lang række panikhandlinger lige nu - eksempelvis neddrosling af marketing-indsatsen. Det er en meget typisk reaktion. I krisetider skæres der i marketing, og i opturstider bliver der ansat sælgere. 

Noget af det dummeste, du kan gøre, er at afskære dig selv for at finde smarte muligheder for at lave kortsigtede løsninger, og oftest er det dine digitale samarbejdspartnere, der jo netop har en masse erfaring i at se muligheder, som kan komme med løsninger på disse udfordringer.

S.C.A.M.P.E.R.

Gentænk din forretningsmodel og led efter huller i markedet og muligheder - og brug SCAMPER-modellen, der er et værktøj til at lave innovation og gentænke dine produkter:

Substitute

  • Hvilke elementer kan du udskifte med noget andet - procedurer, brugere, mønstre?
  • Hvordan ville en anden type kunde kunne bruge samme produkt?
  • Kan de parametre, kunderne sammenligner alternativer med, ændres - indpakning, budskab, profil, placering i markedet, miljøet hvor produktet bruges osv?

Combine

  • Hvilke metoder, løsninger eller idéer kan kopieres fra andre brancher?
  • Kan man kombinere eksisterende produkt med andre produkter, processer og services?
  • Kan materialer eller form kombineres på en ny måde?

Adapt

  • Er der andre brancher, du kan lære af?
  • Er der konkurrenter, der gør det godt lige nu?
  • Er der forretningsmodeller, som dit produkt kan tilpasses til - webshop, Software as a Service?

Modify/Magnify

  • Kan du finde en helt anden målgruppe?
  • Hvordan ville én, som ikke kender dit produkt, anskue processen?
  • Prøv at omformulere problemstillingen på mindst fire måder
  • Hvordan maksimeres de tre væsentligste styrker ved dit produkt til det maksimale?
  • Hvilke elementer kan forstørres til det maksimale?

Put to other use

  • Hvordan kan jeres produkt løse andre problemer?
  • Hvad er den mest ukonventionelle eller usædvanlige anvendelse, I kan tænke på?
  • Hvad bliver i øjeblikket spildt, som kunne bruges til noget andet?
  • Hvis helt andre brancher skulle bruge jeres produkt, hvad kan de så bruge det til?

Eliminate

  • Hvilke begrænsninger og barrierer er de vigtigste?
  • Adskil jeres nuværende løsning i mindre elementer og fjern på skift dem, der ikke er strengt nødvendige.
  • Hvilke begrænsninger kan ikke udfordres?
  • Er der nogle brancheregler eller antagelser ("sådan har vi altid gjort"), der kan udfordres?

Reverse/Rearrange

  • Tænk tilbage på tidligere forkastede idéer eller fiaskoer
  • Hvordan kan I overraske brugerne af produktet, processen, servicen?
  • Hvad er den mest negative ting ved jeres produkt?
  • Kan produktet eller processen vendes på hovedet, tages i den modsatte rækkefølge, startes et helt andet sted eller leveres et helt andet sted?
  • Kan jeres produkt sælges online?
  • Kan jeres fysiske kunder omvendes til online-kunder?
  • Kan brugerne bringes til processen i stedet for omvendt?
  • Kan enkelte elementer flyttes op, ned, frem, tilbage, ind, ud, udenom, indeni?

Guide til salgsproces CTA