Har du nogensinde googlet en vare, inden du købte den? Hvis ja, så er du absolut ikke alene. Selvom vi bliver bombarderet med reklamer og salgsbudskaber, søger vi i stigende grad hjælp, gode råd og anbefalinger på internettet, før vi køber et produkt eller en ydelse – en tendens, som Google har skrevet en hel bog om.


Tendensen har redefineret traditionel PR og marketing, og en af de store spillere på banen er nu blogs. Og det ikke uden grund: Blogs er nemlig både billige i drift, nemme at opdatere, og så ligger de på en platform, du selv styrer 100 % - nemlig dit website. 

Her får du 7 gode grunde til, hvorfor det er smart for B2B-virksomheder at blogge:

1. En billigere form for markedsføring

Content marketing er 62 procent billigere end traditionel markedsføring, ifølge demandmetric.com. 82 procent af markedsførere, som blogger, oplever desuden en positiv effekt på ROI, ifølge HubSpot.

2. Flere og bedre leads

De fleste af os ønsker flere kunder. Selv om du nøjes med at blogge én til to gange om måneden, så vil du i snit få 70 procent flere leads end virksomheder, som ikke blogger.

Jeg ville nok anbefale at blogge lidt oftere end som så. Det er der gode grunde til: Blogger du seks til otte gange i måneden, kan du nemlig regne med dobbelt så mange leads, som hvis du blogger 3-5 gange om måneden. Men husk altid: Kvalitet fremfor kvantitet.

3. Skaber tillid

Ved at svare på spørsmål som dine kunder stiller, skaber du tillid. Du hjælper dem med at tage en købsbeslutning ved at servere de informationer, de har brug for, når de har brug for dem. Du er åben og viser, at du er til at stole på. 

Derudover kan du via bloggen etablere virksomheden som ekspert på dit område. Deler du kontinuerlig gode fagartikler knyttet til dit produkt, dine tjenester og branche, vil publikum hurtigt opfatte dig som en ekspert. Du vil dermed i mange tilfælde opleves som et trygt valg af partner.

Effektiv leadgenerering er den lige vej til nye kunder, men hvordan gør man i  praksis? Få svar på det i vores guide med 27 tips til leadgenerering her.

4. Google elsker det

Har du en blog, udgiver du kontinuerligt nyt indhold. Dette indebærer, at du efterlader dig et større digitalt fodaftryk. På fagsprog hedder det indeksering af websider. I gennemsnit har websites med blogs 434 procent flere indekserede sider.

Google er glade for sider, der kommer med nyt indhold jævnligt, og du er dermed mere relevant i deres øjne. Er du mere relevant, betyder det, at du kommer højere op i søgeresultater. Resultatet er mere trafik til sit website.

5. Mere organisk trafik på dit website

Den øgede trafik vil altså være organisk. Eller fortjent, om du vil. Modsætningen er betalt trafik gennem for eksempel Google Ads. Jo mere kvalitetsindhold, du publicerer, des større sandsynlighed er der for øget organisk trafik ind til dit website.

Organisk trafik er vigtigt, fordi det giver bedre resultater. Ifølge HubSpot kommer 14,6 procent af alle leads fra HubSpot-brugere fra organisk trafik. Det er flotte tal. Særlig hvis du sammenligner det med konverteringsraten på mere traditionel markedsføring (outbound), som typisk ligger på omkring 1,6 procent.

6. Flere links ind til dit website

Skriver du gode blogindlæg som giver læserne værdi, vil du få positiv opmærksomhed, idet du bliver set som en autoritet på dit felt. Det betyder, at andre vil hente information på din blog, og opfører de sig pænt, vil de også linke til din side. I gennemsnit får virksomheder med blogs hele 97 procent flere links ind til deres website.

7. Du er med på kunderejsen

Forbrugerne foretager størstedelen af deres research på egen hånd, og når de endelig kommer i kontakt med en sælger, er mere end 60 procent af købsbeslutningen allerede gjort.

Har du indhold, som er tænkt til dem, som er tidlig i købsrejsen, kan du komme ind tidligere i processen, i modsætning til først at ramme dem, der allerede er klar til at købe. Dermed vil der være større chance for, at du bliver leverandøren.

Det er altså mange gode grunde til at have en virksomhedsblog, men skal den udgøre en væsentlig forskel for din forretning, er det helt afgørende at have en klar strategi og indholdsplan, som faktisk gennemføres.

 

Få 27 tips til leadgenerering - download guide

Let’s stay in touch. Subscribe to Avidly’s blog