Hvis året 2020 har lært os noget positivt i relation til COVID-19, så er det fleksibilitet - og ligesom de fleste andre ting, så måtte konferencen INBOUND 2020 også tilpasse sig det "nye normale".

I stedet for at samles fysisk i Boston mødtes HubSpot-entusiaster fra hele verden foran deres bærbare computere for at være de første til at lære om de produktlanceringer på HubSpot og få inspirerende oplæg om digital salg og marketing.

Selvom HubSpot-opdateringerne “kun” blev præsenteret online, ændrede det ikke på, at de mange produktopdateringer heller ikke skuffede i år. En af de centrale udviklinger ses på Sales Hub Enterprise, som har fået en stor opgradering. Med den nye udvikling bringer HubSpot en kraftfuld og robust CRM-funktionalitet til sit Sales Hub, der gør platformen attraktiv for salgsteams af alle størrelser.

Gem alt den data som du ønsker: Custom objects

Screenshot 2020-09-24 at 10.49.49

Brugerdefinerede objekter (custom objects) er en af de funktioner, som har været længe ventet og dermed den største nyhed på INBOUND 2020. Tidligere var det vanskeligt for mere krævende kunder at tilpasse HubSpot tilstrækkelig, fordi HubSpots datamodel var begrænset til specifikke objekter (kontakter, virksomheder, deals og tickets).

Med funktionen custom objects er du nu i stand til at gemme enhver form for data i HubSpot. Uanset om du vil spore dine ordrer, forsendelser, begivenheder eller abonnementer i HubSpot, så kan du gøre det med custom objects.

Ved at benytte de samme funktioner som standardobjekter kan du nemt se, redigere, automatisere og køre rapporter på alle dine custom objects. Denne nye og effektive funktion er nu tilgængelig på alle Enterprise produkter.

Separate teams og hierarkiske niveauer: Advanced permissions

Screenshot 2020-09-24 at 10.51.21

Advanced permissions er en anden funktion, som har været længe ventet blandt Enterprise kunder. Evnen til at tildele tilladelser på et feltniveau (field-level permissions) giver dig kontrol over, hvilke brugere der kan redigere hvilke properties.

Du kan sørge for, at dit team kun får adgang til indhold og data, der er relevant for deres daglige arbejde, og du kan sørge for, at contact og company-sider passer perfekt med dit teams behov ved at oprette brugerdefinerede layouts. Disse nye funktioner hjælper dig med at beskytte dine CRM-data og skabe en klar adskillelse mellem teams og de hierarkiske niveauer (hierarchical team).

Asset partitioning og record customization, som gør den brugertilpassede oplevelse mulig, bliver tilgængelig på Professional og Enterprise Hub. Funktionerne field-level permissions og hierarchical teams vil kun blive tilgængelige for Enterprise-kunder.

Kundeengagement på et helt nyt niveau: Sales Rep Home

Det nye Sales Rep Home hjælper med at strømline din tilgang til dine kunder og fremskynde salgsprocessen. Ved hjælp af kraftfulde AI-funktioner sparer den nye Sales Hub dit salgsteam tid og hjælper teamet med at holde styr på deres opgaver.

AI-funktionerne består blandt andet af en automatisk berigelse af kontaktdata med information fra e-mail-signaturer, automatisk oprettelse af opgaver (tasks) samt forslag til kontakter med ABM potentiale mm.

Derudover har der været nogle større forbedringer af HubSpot-mobilappen, hvilket kommer til at være tilgængeligt for alle HubSpot-brugere. Med den forbedrede mobilapp vil salg være i stand til at arbejde med presserende opgaver uanset, hvor de befinder sig, da app'en tilbyder et forbedret mobil feed, der nu matcher desktop-oplevelsen.

Op til 15 kontakter samtidigt: Advanced Sequences

Screenshot 2020-09-24 at 10.53.04

Sequences er en af vores favoritværktøjer til at spare tid i salgsprocessen. Med den seneste opdatering har HubSpot introduceret en udvidet version af den eksisterende funktionalitet.

Med den udvidede sequence funktionalitet kan du nu tilmelde op til 15 kontakter i en sequence på samme tid, pause sequences ud fra dine opgaveaktiviteter, personliggøre din kommunikation og tilføje Linkedin-relaterede opgaver. Den forbedrede sequence-funktionalitet er nu tilgængelig for både Professional og Enterprise kunder.

Tilpas dine tilbud så de matcher dit brand: Custom Proposals

Lav flotte tilbud med det nye CPQ redskab: Tidligere i år introducerede HubSpot custom product properties, hvilket gjorde det nemmere at skræddersy tilbuddene, så de matcher dine kunders forventninger.

På INBOUND blev der præsenteret yderligere to funktioner: Fra nu af vil Sales Hub Professional og Enterprise kunder være i stand til at bruge HubSpot Design Manager til at lave flotte tilbud, der matcher dit brand ved at tilpasse nøgleinformationer som produkter, beløb og kundeinformationer.

En velsignelse for salgsdirektøren: Sales Analytics

Screenshot 2020-09-24 at 10.55.37

Data er guld - især hvis du er en salgsdirektør, som prøver at afdække vækstmuligheder for din virksomhed. Sales Hub Enterprise bringer al data sammen og bevæbner salgsledere med rapporter, præcise salgsprognose-rapporter, salgsproduktivitets-rapporter mm.

En af de primære opdateringer, som HubSpot har introduceret i forhold til salgsanalyser er de nye out-of-the-box rapporter, som kan tilpasses, og som hjælper dig med at tage pulsen på din pipeline.

Dynamiske salgsforecasts: Forecasting tools

Sidst men ikke mindst annoncerede HubSpot nogle store forbedringer i deres værktøj til salgsforecast. Med den nye forecasting-app (fuldt integreret med CRM’et) vil du være i stand til at oprette dynamiske salgsprognoser inklusive team performance og lave manuelle justeringer for at lave mere præcise forecasts.

Marketing Hub: En skalerbar prismodel for kontakter

En anden stor opdatering annonceret på INBOUND 2020 er, at HubSpot introducerer en ny, skalerbar prismodel til deres Marketing Hub, der er tilgængelig fra oktober.

Gem så mange kontakter, som du vil i dit CRM-system, og betal kun for de kontakter, som du vil markedsføre til. Den nye skalerbare prismodel gælder for alle HubSpot hubs, og når din virksomhed vokser, og dit antal kontakter stiger, bliver de enkelte kontakter billigere. Og det bedste af alt: Du kan ændre dine marketingkontakter hver måned og dermed tilpasse antallet til dit aktuelle behov.

Nye værktøjer til Account Based Marketing

Screenshot 2020-09-24 at 10.40.13

Account Based Marketing (ABM) har fået en god portion opmærksomhed på det seneste, hvilket gør HubSpots lancering af ABM-værktøjer højaktuel.

ABM-funktionerne gør det muligt for HubSpot-brugere at levere bedre oplevelser til de mest værdifulde potentielle kunder og åbner op for nye muligheder. Produktopdateringen inkluderer værktøjer, der hjælper marketing og salg med at prioritere leads, personalisere deres kommunikation, koordinere deres engagement med potentielle kunder og måle deres præstation.

Se vores engelske webinar: Build relationships through ABM to drive sales

CMS Hub: Et nyt software til content management

Screenshot 2020-09-24 at 11.00.17

En ny produktlinje, der allerede blev udgivet midt på året: CMS Hub. Et content management system, der gør det muligt for HubSpot-brugere at opbygge online-oplevelser på få sekunder.

CMS-platformen leverer en ideel udvikleroplevelse og drag and drop-funktionaliteten gør det muligt for marketingfolk at oprette superfleksible sider og layouts. Det har været et mål for HubSpot, at skabe et CMS, som både udvikleren og marketingmedarbejderen vil elske at arbejde i.

Læs mere: Hvad kan du med HubSpot CMS Hub Enterprise?

En pålidelig rapportopbygning

HubSpot-brugere vil snart kunne bruge et helt nyt rapportdesign. Med den splinternye brugerdefinerede rapportopbygning er rapportering ikke længere begrænset til bestemte elementer i HubSpot.

Træk kunderapporter på baggrund af mere HubSpot-data end du nogensinde har kunne før: e-mails, annoncer, sociale medier, kampagner, mm.

Nye funktionaliteter i Service Hub

Screenshot 2020-09-24 at 11.03.11

Nogle store investeringer i Service Hub har ført til helt nye værktøjer til at optimere din kundeoplevelse. Hovedfunktionerne er den loggede identifikation af besøgende, flersprogede vidensdatabaser, automatisering af helpdesk og JIRA-integration.

Forbedring af HubSpot Solutions Directory

Endelig gennemførte HubSpot et lille ansigtsløft til deres oversigt over, hvilke partnere og og andre udbydere, der er i stand til at hjælpe med HubSpot-platformen.

I det nye katalog “HubSpot Solutions Directory” finder du hjælp til implementering af HubSpot, en række opdateringer til eksterne samarbejds-apps såsom Slack og Zoom og revideret API-dokumentation for at gøre tingene lettere for dine udviklere.

Salgschefens guide til HubSpot