Skip to content

Hvordan webinarer kan redde din virksomhed

3 mins read

Mens de fleste virksomheder arbejder hjemmefra i disse tider, er der rig mulighed for at reflektere over de forhold, vi alle er en del af. Det kan være, at I spørger jer selv: Hvordan kommer vi styrket ud på den anden side? Var vi som virksomhed klar til at tackle disse nye udfordringer? Hvad kan vi gøre her og nu for at imødekomme disse nye betingelser?  

Du finder et tilbud til dig, der gerne vil hurtigt i gang, i bunden af denne artikel.

Dette blogindlæg giver anledning til at gentænke din virksomheds metoder og re-shape måden at gøre tingene på ved hjælp at webinarer - så både du og din virksomhed kommer godt ud på den anden side. Og i yderste konsekvens ændre hele din forretningsmodel.

 

Hvorfor i det hele taget webinarer?

Der er næppe nogen tvivl om, at den digitale interaktion er mindst ligeså vigtig som den, der foregår ude i den virkelige verden. Konsekvenserne af COVID-19 udspiller sig i Danmark såvel som i resten af verden - og mange virksomheder er nødsaget til at tænke anderledes og handle effektivt for at holde på kunder og sig selv i denne midlertidigt 100 procent digitale hverdag. 

Måske har du hørt om folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, der nu laver digital undervisning? Det kan du med fordel lade dig inspirere af og omtænke måden, hvorpå du kommunikerer med dine leads og eksisterende kunder. En nærliggende måde at digitalisere sig på er ved at afholde webinarer. 

Webinarer er - som navnet antyder - en webudgave af et gammeldags seminar. Formatet giver god mulighed for at pleje og fastholde kunder og lokke nye til. Det er svært at komme på en grund til, at du ikke skal omfavne webinarer som et fast redskab i din marketings-værktøjskasse. 

I dette blogindlæg vil vi gå i dybden med nogle af de fordele, der er ved webinarer, og prøve at give et bud på, hvorfor du skal integrere formatet i din virksomheds hverdag.

Lad os lige starte med at fastslå nogle af de mange fordele, som webinarer har. De giver din virksomhed muligheden for at

  • opbygge personlige, længerevarende forhold med dine leads, så de vælger dig, når de er klar til at købe
  • sætte stemme og ansigt på et brand - det skaber identifikation og måske en mere naturlig samtale efterfølgende
  • uddanne dine leads og hjælpe dem med at forstå, hvorfor dit produkt eller service er værdifuld

De værdifulde, kvalificerede leads er dem, de fleste virksomheder higer efter, og med webinarer kan du netop øge kvaliteten af disse. Selvom alle ikke er købedygtige her og nu, så har du mulighed for at vise dit værd ved at uddanne dem med mere relevant indhold på bagkant af et webinar. 

Tag os som eksempel. Vi har fra januar til marts 2020 afholdt 6 webinarer med følgende resultater:

  • Vi har haft op til 200 leads pr. webinar
  • 40% af disse leads er blevet vurderet relevante 
  • Vi har engageret eksisterende leads og konverteret nye

Effektiv leadgenerering er den lige vej til nye kunder, men hvordan gør man i  praksis? Få svar på det i vores guide med 23 tips til leadgenerering her.

Metoden skaber tryghed

En del af denne succes bunder i, at langt de fleste føler sig mere trygge ved at indgå et samarbejde, hvis de lige har talt med eller mødt personen, de handler med, forinden. Med et webinar kan du på en meget effektiv måde nå ud til mange potentielle kunder og relevante mennesker i dit netværk på en personlig og professionel måde. Det gør det nemmere at følge op på cases, når man har fået et godt virtuelt førstehåndsindtryk.

Måske bekymrer du dig om, hvorvidt det er tidskrævende at afholde et webinar - faktisk er det en meget effektiv metode at kombinere dine marketing- og salgsressourcer på. Det kræver selvsagt lidt forberedelse, og måske skal nogen overvinde en kamera-generthed, men når først du har holdt dit første webinar, vil du opleve, at det falder dig mere og mere naturligt.

Webinaret sendes oftest live og giver dermed publikum muligheden for at stille spørgsmål direkte til værten, men webinarer er også permanente og kan kan bruges som indhold og konverteringspunkter på din hjemmeside. 

Hvordan du kommer godt i gang

Vælg den rigtige platform

Der findes et hav af webinar-platforme, og det er for uoverskueligt at nævne dem alle, så her er 3 gode bud, vi selv har erfaring med:

Zoom

GoToWebinar

TwentyThree

Ellers har VentureHarbour lavet en oversigt - se den her

Man kan på mange måder sige, at dine webinarer er en koncentreret liste med varme leads. Lyder det lækkert, og vil du gerne i gang? Så er her en opskrift, der gør det nemt for dig at komme i gang: 

Der er tre hovedfaser: forberedelse, udførelse og opfølgning. Alle faser er lige vigtige for at eksekvere et succesfuldt webinar. Overordnet skal du have styr på disse dele:

Forberedelse

  1. Forberede et tema
  2. Oprette en konto til at afholde webinarer i et af de ovennævnte værktøjer
  3. Køb et godt webcam og evt en mikrofon
  4. Lave en landing page til tilmelding
  5. Lave paid ads til at booste dit webinar
  6. Send bekræftelser til dine deltagere
  7. Udarbejd noget rigtig godt indhold til dit webinar - powerpoint, eksempler, demo'er
  8. Lav evt. nogle spørgsmål til deltagerne, de kan svare på inden dit webinar - så har du nogle input til vinkel

Udførelse

  1. Sørg for at teste dit setup i god tid
  2. Gå live 5-10 minutter før
  3. Giv deltagerne mulighed for at stille spørgsmål enten på skrift eller tale
  4. Svar på alle spørgsmål
  5. 10 min til spørgsmål og svar

Opfølgning

  1. Send en mail med optagelsen til alle, der deltog
  2. Gør optagelsen tilgængelig på jeres website
  3. Lav en liste over vigtige leads, I vil følge op på
  4. Sørg for at følge op over tid
  5. Lad være med at være irriterende

Vi håber, du har mod på at gå 100 procent digital og prøve kræfter med webinar-formatet. Spørgsmålet er, om du tør lade være?

Tilbud på at komme i gang med webinarer

 

Vil du have input til, hvordan du ændrer din forretningsmodel til at være uafhængig af fysiske møder, kan du booke et kort og uforpligtende møde med Jesper Toft her

Jesper Toft

 

Få 27 tips til leadgenerering - download guide