Vi bruger cookies for at indsamle viden om, hvordan du bruger vores website og give dig den bedst mulige oplevelse på websitet. Læs mere.

×

Det siges, at med gode værktøjer er halvdelen af jobbet gjort. At kunne publicere på sociale medier, sende e-mails og udgive blogindlæg fra én og samme platform kan spare dig for værdifuld tid – hvis du ved hvordan. Her er fire måder at effektivisere dit arbejde i HubSpot.


Content marketing
 er en af de centrale elementer i moderne markedsføring. Markedsføringsstrategien handler om at skabe og dele værdifuldt, relevant og kontinuerligt indhold for at tiltrække et foruddefineret publikum – samt engagere og holde fast.


De fleste mennesker, der arbejder med marketing, ved, hvor tidskrævende det kan være. Heldigvis er der flere måder at spare tid på, når det kommer til dette.

 1. Tilpas dit dashbord

Dashbordet er ofte det første, der møder dig i HubSpot, og det bør kun tage et par sekunder for dig at få et overblik over, hvad du skal vide om, hvordan du når månedens markedsføringsmål.

En måde at spare tid på, er at filtrere alle dashboardelementer for at vise samme tidsramme. På denne måde er du sikker på at alle de numre, du ser, er sammenlignelige, og du skaber ikke unødvendig forvirring eller fejl i rapporterne.

Den nemmeste måde at gøre dette på, er at klikke på "Filter dashboard" øverst i venstre hjørne på dashboard-siden. Derefter klikker du på "Date Range" og vælger ønsket tidsramme. Nu har du indstillet alle dashboard-elementerne på samme tid, og bruger ikke en masse tid på at justere hvert element.

Date Range blueleadzGif hentet fra BlueLeadz.

Hvad kan man egentlig med HubSpot, og hvad kræver det at komme (godt) i gang?  Få svar på det i vores guide til HubSpot. Få den lige her.

2. Planlæg og forhåndspublicer på sociale medier

At hoppe mellem flere faner til at publicere posts fra alle virksomhedens sociale medie-kontoer er både tidskrævende og ofte distraherende. Derudover er det helt unødvendigt.

I HubSpot CMS kan du planlægge og offentliggøre indhold på flere SoMe-platforme samtidig. Vælg "Social" og "Publishing" i menuen i din HubSpot-konto, "Compose message" og vælg den ønskede SoMe-platform.

Derfra kan du tilføje flere konti, tilpasse indhold til hver enkelt platform og indstille den ønskede publiceringsdato – uden at skulle bladre dig gennem en række faner.

Hvis du bruger Twitter i din markedsføring, har HubSpot en ekstra lille godbid til dig: Bulk scheduling. Ved at vælge "Schedule in bulk" kan du altså på et kort øjeblik lægge tweets klar til resten af året eller måneden ved hjælp af en CSV- eller Excel-fil. HubSpot giver dig et tilpasset skema og guider dig gennem den simple proces.

 Schedule posts


En oversigt over planlagte sociale medier posts finder du igen under “Social” og “scheduled”, eller i kalenderen i HubSpot. Enkelt og godt.

3. Få hjælp til at optimere dine sider

Det tager tid at publicere indhold. Det skal skrives, redigeres, pudses og piftes op. Når indholdet er klar til offentliggørelse, ønsker vi, at det skal nå ud til så mange relevante modtagere som muligt. Ved hjælp af HubSpot CMS kan du sikre dig at dine sider er optimerede til at gøre netop det.

Gå til Blog, Landing Pages eller Website Pages, klik på den ønskede side og vælg “Optimize” (ude i den grå toolbar i venstre side). Her kan du sedin to do-liste i forhold til on-page SEO målt på søgeord, inbound links, længde, CTA'er, metabeskrivelse og mere. HubSpot viser dig status på artikler og giver tips til, hvad du skal gøre for at optimere dit indhold yderligere.

 On-page-SEO


Læs mere: 4 on-page SEO-tricks du kan gå i gang med i dag

4.  Brug skabeloner – de er guld værd!

Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken hver dag. I HubSpot finder du skabeloner til stort set alt: E-mails, landingpages og websites. Opret et par skabeloner, der er i overensstemmelse med dit websitedesign, og test hvilke skabeloner, der fungerer bedst.

Brug så disse skabeloner, når du skal sende det ugentlige eller månedlige nyhedsbrev, når du skal sætte en landingpage op for et stykke premium content eller en ny side på websitet.

For at oprette nye skabeloner, skal du navigere via “Marketing” til “Files and Templates” og vælge “Design Tools”.  Herfra kan du vælge, hvilken type skabelon du vil bygge.

Få overblik over, hvad du kan med HubSpot: Download marketingchefens guide til  HubSpot