Avidly har for tredje år i træk vundet den prestigefyldte pris som Global Partner of the Year til...
Der var dobbelt op for Avidly, da HubSpot ved deres årlige Partner Day hædrede de partner-bureauer, der har udmærket sig det seneste år.
Avidly vandt både hovedprisen, Global Partner of the Year 2020, og prisen som EMEA Partner of the Year 2020. Eller rettere genvandt, da Avidly også vandt begge priser sidste år.
HubSpots Chief Customer Officer, Yamin Rangan, annoncerede prisen:
Hædret for evnen til at skabe resultater
“Vi er selvfølgelig utrolig stolte over at kunne kalde os verdensmester i HubSpot, og især prisen som Global Partner of the Year betyder meget. Den tildeles nemlig ikke bare på baggrund af salgstal, men også evnen til at skabe resultater og dermed fastholde vores kunder på platformen,” siger Jeppe Nyrup, der er Country Manager i Avidly Denmark og Head of Strategic Partnerships.
.HubSpot forener marketing, salg og kundeservice i en markedsledende automation-platform, der p.t. bruges af 95.000 virksomheder på verdensplan. Der er 5.600 partner-bureauer i verden, og det er altså i dette felt, at Avidly sluttede forrest i 2020.
"En global drivkraft"
“Avidly er én af nogle få Elite Partners, og de har fastholdt deres position som Global Partner to år i træk, hvilket er en utrolig præstation," siger Yamini Rangan, Chief Customer Officer hos HubSpot, og fortsætter:
"De har gjort det gennem nytænkning af mulighederne inden for salg, marketing og teknologi, og de har sat markante aftryk på deres kunders forretning og vækst. Avidly er en global drivkraft i hele vores HubSpot community.”
Passer lige ind i strategien
For Avidlys CEO, Jesse Maula, er prisen som Global Partner of the Year også en blåstempling af den strategi, Avidly har udstukket.
“Konkurrencen inden for dette felt vokser hurtigt, og det er dejligt at se, at vi er så stærkt positioneret i et stort, internationalt økosystem af bureauer. Denne anerkendelse fra HubSpot understøtter også vores nyligt justerede strategi, hvor vi lægger vægt på at bringe teknologi sammen med marketing og salg for at skabe vækst for vores kunder," konkluderer Jesse Maula.
Avidly er et digitalt salgs- og marketingbureau, der fokuserer på at skabe vækst for sine kunder gennem salg, marketing, teknologi og kreativitet. Avidly blev dannet i 2018 gennem en virksomhedsfusion af fire HubSpot Diamond-partnere: Zeeland Family (Finland), Doidea (Sverige), Katalysator (Danmark) og Inbound Norway. I 2019 opkøbte Avidly tyske NetPress.
For mere information, kontakt venligst:
Jeppe Nyrup, Country Manager i Avidly Denmark: +45 4088 7099, jeppe.nyrup@avidlyagency.com
Jesse Maula, administrerende direktør, +358 40 5480248, jesse.maula@avidlyagency.com