Skip to content

HubSpot lancerer Partner Advisory Council – og Avidly Danmark er med

2 mins read

HubSpot lancerede i går et nyt rådgivningsorgan bestående af deres vigtigste og mest dedikerede partnere, og vi er meget stolte af at kunne fortælle, at Head of Strategic Partnerships i Avidly Danmark, Jeppe Nyrup, har fået en af de blot 15 pladser.

I maj 2017 var der HubSpot Partner Summit i Dublin, og blandt Guinness, merchandise og oplæg om funktionalitet og værktøjer løftede HubSpot for første gang sløret for deres plan om at lave advisory councils med repræsentanter fra partnere verden over. I første omgang blev der lanceret et council for Latin- og Nordamerika, og i dag kom turen så til EMEA-regionen, som dækker Europa, Mellemøsten og Afrika, hvor vi nu får mulighed for at præge udviklingen af HubSpot og en direkte linje til top-folkene i virksomheden. 

Kort afstand er lig med øget indsigt

Idéen med Partner Advisory Council, PAC, er aktivt at bruge partnerne til at mindske afstanden mellem de mennesker, som dagligt bruger HubSpot; dem, som sidder på ledergangen og udstikker de store retninger; og de personer, som stikker fingrene i koden og udvikler platformen. Tanken er, at jo kortere afstanden er, des bedre kan produktet blive på længere sigt.

PAC bliver et rådgivende led i kæden og får en briefing, så de kan tages med på råd, når der er idéer til nye tiltag hos HubSpot. Partnerne har i forvejen stort kendskab til HubSpot både fra egne og fra kunders erfaring, og den erfaring kan HubSpot få meget mere indsigt i via PAC.

"Jeg vil gerne styrke relationen mellem HubSpots direkte salgskanal og partner-laget. Alt for mange virksomheder køber HubSpot uden at få tilstrækkeligt ud af det, og der er behov for den lokale rådgivning, som vi efterhånden er en del bureauer i Danmark, der kan levere," siger Jeppe Nyrup. 

Jeppe Nyrup"Vi vil naturligvis også bruge vores stemme til at slå på tromme for forbedringer af platformen, som kan hjælpe vores kunder og andre danske virksomheder med at skabe resultater med inbound marketing og salg".

Det har været en lang proces med udvælgelse af de rette personer til de 15 pladser i rådet, hvor Jeppe er det eneste danske medlem. HubSpot har modtaget et stort antal ansøgninger, hvor hver kandidat har forklaret, hvad der er omdrejningspunkt for deres arbejde med HubSpot, hvilket fokus de har på udviklingen af platformen, og hvilken vej de ser inbound marketing og marketing automation bevæge sig med HubSpot som frontløber.

Siden 2016 har Jeppe Nyrup været leder af HubSpot User Group Aarhus, og han har stor erfaring med at dykke ned i vanskelige problemstillinger og udfordringer, hvis platformen driller, eller et spørgsmål bliver for indviklet for en kunde eller deltagerne i HubSpot User Group. Og som Head of Inbound er Jeppe Nyrup allerede er vant til at sætte sig ind i nyheder, og enhver opdatering fra HubSpot læses og undersøges med både stor fornøjelse og sans for kritiske spørgsmål.

En stor mulighed for Avidly Danmark

Avidly Danmark fokuserer 100% på inbound marketing og salg med udgangspunkt i HubSpot, og det er ikke nogen hemmelighed, at det er en unik mulighed, vi har fået. 

"Jeg er både beæret og stolt over at få muligheden for at påvirke en butik som HubSpot, der alt andet lige har fået temmeligt godt gang i hjulene. Og så er det en fantastisk mulighed for at kunne påvirke nogle af de beslutninger, som både har indflydelse på en hel del virksomheders centrale marketing-værktøj og ikke mindst det voksende netværk af partnere i både Danmark og resten af verden," siger Jeppe Nyrup.

Medlemskabet og det tætte samarbejde med HubSpot betyder også, at Avidly Danmark vil være på forkant med nye tiltag hos HubSpot, og det vil være med til at øge indsigten i brugen af platformen. 

Avidly Danmark har været HubSpot-partner i to et halvt år (2017), og bureauet blev som den første danske virksomhed platinpartner hos HubSpot i november 2016. Platin-emblemet fra HubSpot er et udtryk for, at et bureau formår dels at sælge HubSpot til sine kunder, og dels at de pågældende kunder opnår salgsresultater med sin marketing- og salgsindsats på platformen. En status som platinpartner er den næsthøjeste, der kan opnås, og kun to danske bureauer i Danmark har indtil videre nået platinniveauet.

Her kan du læse mere om HubSpots Partner Advisory Council