Som super administrator for jeres HubSpot konto har du nu adgang til det HubSpot kalder for Early Access Betas funktionen. Den kan findes under product updates, hvor du hidtil har kunne se nye opdateringer og de private beta's, som du er en del af - det vil sig de nye funktioner i HubSpot, som er "live", men endnu ikke rullet ud til alle brugere.
Med denne funktion kan du selv gå ind og til- og fravælge de tidlige opdateringer, som du ønsker at prøve af. Dermed kan du få lov til at prøve nogle af de funktioner, som har været igennem en private beta session, og nu blot mangler at få fikset de sidste små bugs.
HubSpot sorterer selv, hvilke funktioner det er relevante for dig alt efter, hvilke produkter du har. Det vil sige, at hvis du kun har adgang til Marketing Hub, så viser den dig ikke public beta’s, der vedrøre nye features i Sales Hub.
Så hvor finder du denne funktion? Hvis du klikker på dit konto-ikon i højre hjørne, så kan du klikke på Product Updates. På billedet herunder kan du se præcist, hvor Early Access Betas funktionen er placeret. Når du så har fundet en funktion, som du godt kunne tænke dig at bruge for at optimere din konto, så trykker du bare "Join Beta", hvorefter du får mulighed for at anvende funktionen.