Der findes mange forskellige CRM-systemer derude, og de har alle noget særligt at byde på, men det er ikke alle, der er lige brugervenlige. Brugervenlighed kan dog være den helt afgørende faktor for, om dit system overhovedet bliver udnyttet. For er det ikke intuitivt at bruge, så er risikoen for, at dine salgsfolk gør, som de altid har gjort markant større, og så er systemet jo næppe investeringen værd. 

Vi har samlet de fire ting, som vi mener er værd at sætte fokus på, når du leder efter et brugervenligt CRM-system. Og lad os nu adressere elefanten i rummet med det samme; for ja- som HubSpot partnere er vi sikkert lidt biased. Derfor vil jeg også gerne adressere, hvad vi har lagt vægt på, når vi snakker brugervenlighed; nemlig tidsoptimering.

1. God navigation

Et CRM skal være til hjælp for sælgerne, ikke en forhindringsbane. Derfor bør et brugervenligt CRM-system være i stand til at filtrere visningerne i systemer, så hver enkelt sælger kan få vist lige præcis de oplysninger, der er relevante for ham eller hende her og nu.

Det bør også være nemt at organisere sit eget dashboard eller bevæge sig videre til andre relevante dele af systemet. Gå derfor efter et system, som lader dig finde den information, du har brug for med så få klik som muligt. 

Læg også vægt på, at salgsafdelingen har adgang til CRM-systemet til enhver tid – både når de er på arbejder i andre systemer og når de er på mobilen. På den måde er det nemt for dem at logge information, planlægge og sælge uanset hvor de er.

Hvordan erstatter man de løsrevne regneark og sælgerens individuelle systemer  med et CRM, som giver det rette overblik over pipeline og salgsproces? Få svar  på det i vores guide til CRM her.

2. Simpel søgefunktion

Dit CRM-system bør gøre det nemt at søge efter en person eller en virksomhed. Søgefeltet bør til enhver tid være tilgængeligt, uanset hvor du befinder dig i systemet. Trykker du på et af resultatene, som kommer op, bør du hurtigt kunne bevæge dig til kontaktprofilen eller virksomhedsprofilen. 

3. Visuelt dashboard

Det skal også være nemt at få overblik over, hvor den enkelte sælger ligger i forhold til målsætningerne, hvilke leads vedkommende skal kontakte, og hvilke aftaler, der foreligger imellem sælgeren og det pågældende lead.

Et brugervenligt CRM har visuelle fremstillinger af dette som gør, at sælgeren hurtigt kan tage et kig på sit dashboard og prioritere de vigtigste opgaver, hvadenten det er at kontakte nye leads eller følge op på eksisterende aftaler.

4. Overskuelig kontaktprofil

Kontaktprofilen er stedet hvor alle informationer om et lead samles. Afhængig af hvilket system du bruger, vil du have tilgang til forskellige mængder og typer af data.  

Kontaktprofilen indeholder gerne detaljer om kontakten, kommunikationen din virksomhed har haft med kontakten, både i form av e-mails og notater fra telefonsamtaler, og måske til og med dato for næste møde. 

Det er ikke kun information som sælgerne inddaterer manuelt, når de har snakket med et lead, som samles her. Alle hændelser som dit lead har udført på jeres kanaler - uanset om det er website, sociale medier eller noget helt tredje, bør også dukke op. 

Har de åbnet e-mailen, du sendte? Klikkede de på en linket? Læste de dit sidste blogindlæg? Har de vært inde og kigge på prissiden? Det er alt sammen information, som er værdifuld for virksomhedens sælgere at have, og de bør kunne tilgå dem direkte i jeres CRM-system.

Jeg kan ikke på stående fod give dig svaret på, hvilket system der passer bedst til din virksomhed. Men hvis de fire ovenstående ting er på plads, så kan jeg garantere, at du vil spare dine sælgere for meget manuelt arbejde, og de vil have gode betingelser for at kunne drive din virksomhed mod vækst.

Styrk din salgsproces med et gennemtænkt sales play - få din guide her