Kender du det med at sidde i et selskab, hvor ham, der gerne ville være midtpunkt, har lidt for...
Når nyhedsbrevet skal sendes af sted, overser alt for mange en enkel, men effektfuld chance for at fange modtagerens opmærksomhed: teksten i øverste venstre hjørne.
Det første, dine modtagere ser, i deres indbakke er afsendernavnet og mailens emnelinje, men inden de beslutter sig for at åbne eller slette mailen, ser de med stor sandsynlighed én ting mere, nemlig den første linje i mailen. Derfor er det meget vigtigt, hvad der står i den.
Sagen er bare, at mailprogrammet definerer den første tekst, den støder på, når den skanner nyhedsbrevet, som ”første linje”, og det vil meget ofte sige den lille tekst allerøverst i nyhedsbrevet.
Det glemmer rigtig mange virksomheder.
Så i stedet for at skrive noget meningsfyldt, der kunne give en tilskyndelse til at åbne mailen, får læseren en tekst i stil med:
”Ser denne mail mærkelig ud - klik her for at se det i en browser” eller ”Se nyhedsbrevet i en browser”.
Intetsigende standardtekst
Det er typisk tale om en standardtekst, som nyhedsbrevsprogrammet har sat ind. Det er for så vidt en rigtig nyttig funktion, men ikke lige det, der er allervigtigst at fortælle modtageren om indholdet i nyhedsbrevet, vel?
Som du kan se, er det slemt nok, når man ser mailen på sin computer, mens det går helt galt, når man ser det på en smartphone, som eksemplet til højre her.
Bemærk hvor meget mere relevant information Kimberley Darling kommer af med på den begrænsede plads.
Derfor: Husk altid at ændre teksten i øverste venstre hjørne til noget, som understøtter din emnelinje.
Den er en mulighed for at fortælle lidt mere om, hvad nyhedsbrevet indeholder og dermed en ekstra mulighed for at fange modtagerens opmærksomhed.
Se eksemplet her fra vores eget nyhedsbrev:
Komisk eksempel
Til sidst får du lige et eksempel, hvor det næsten bliver komisk – her bliver noget af det første, modtageren ser, linjen ”Afmeld nyhedsbrev”.
Afsenderen tror sandsynligvis, at afmeldingsfunktionen er placeret diskret i øverste venstre hjørne, men den ender i stedet som noget af det mest fremhævede. Det var næppe meningen, at det var den tanke, modtageren skulle have som det allerførste - man kunne jo unægtelig blive fristet til at følge opfordringen…
