Skip to content

HubSpots produktnyheder 2018: Video, CMS og så bliver Enterprise endelig pengene værd

2 mins read

HubSpot har på deres INBOUND 2018-konference i Boston løftet sløret for, hvad de har arbejdet på de sidste måneder, og hvad vi kan vente fra dem i den kommende tid.

Og der er mildt sagt store nyheder at berette om.

HubSpot går all in på video

 

Over det seneste år har en række videoplatforme bygget integrationer til HubSpot, og video er da også i fremgang som format i mange virksomheders kommunikation – uden dog for alvor at have taget fart.

Men HubSpot har i dag lanceret HubSpot Video, som gør det nemmere at bruge video effektivt for både salg, marketing og kundeservice – og oven i købet koble det sammen med HubSpots stærke automatiseringsmotor. Dette træk kommer uden tvivl til at have en stor indvirkning på, hvordan man arbejder med inbound. HubSpot Video er tilgængelig for alle Pro og Enterprise kunder fra 5/9-2018. Læs mere om vores syn på HubSpot Video her – og læs HubSpots egen beskrivelse af HubSpot Video her

HubSpot CMS som selvstændigt produkt

HubSpot CMS-

HubSpot har det seneste år gjort store fremskridt på udviklingen af deres CMS. De har investeret temmelig mange ressourcer i at udvikle et system, som både er nemt at bruge i det daglige arbejde og giver dygtige udviklere mulighed for at kode ret avancerede moduler i systemet.

Indtil nu har HubSpots Website CMS været et tillægsprodukt til deres stærke marketing automation-motor. Men fra og med i dag er det muligt at bygge et website i HubSpots CMS uden at købe de dyrere marketing automation-værktøjer.

HubSpot har skabt dette produkt for at komme på markedet med noget, der i bund og grund er en fuldgyldig konkurrent til WordPress. Godt nok er WordPress langt hen ad vejen gratis, hvor HubSpot CMS koster 280€ om måneden. Til gengæld er sikkerheden bedre - det er ikke på samme måde nødvendigt konstant at holde alverdens plugins opdaterede for at holde hackere fra døren.

Sikkerheden er bygget ind i HubSpot, så hvis du har brug for hyre en udvikler til at holde dit WordPress-site kørende, er forskellen i den månedlige omkostning i realiteten minimal.

Læs mere om HubSpot CMS her

Enterprise får en ordentlig overhaling

Lad os bare være ærlige. HubSpots Enterprise-produkt har i lang, lang tid ikke rigtigt været pengene værd. Med mindre du havde mere end 40.000 kontakter i din database eller havde behov for at lægge webindhold på flere forskellige domæner, så var fordelene ved Enterprise i forhold til Professional tæt på ikke eksisterende.

Faktisk har HubSpot over de senere år taget flere af de funktioner, der var unikke for Enterprise, og rykket dem ned i Pro-pakken, fordi konkurrerende produkter ellers ville få et forspring.

Men en stor del af de 80 millioner dollars, som HubSpot har kastet i deres produktudvikling i 2018 er gået til at lave et fuldvoksent produkt til Enterprise-markedet. Uden at have set det hele i aktion endnu vil jeg mene, at de er kommet et godt stykke af vejen.

Læs mere om Enterprise-opdateringerne her

Enterprise også til salg og service

Først og fremmest fuldender HubSpot deres produktlinje for Enterprise, så der fremover findes en Enterprise-version af både Marketing, Sales og Service Hub’en.

Servicedelen er stadig på et tidligt stadie, og den mangler efter min mening noget finpudsning og fleksibilitet for at være rigtig brugbar, med mindre jeres behov passer lige præcis til det scenarie, den er bygget ud fra. 

Sales Enterprise er en overbygning på deres populære Sales Pro-produkt. HubSpots Sales-produkter er et selvstændigt produktben, som i princippet kan bruges sammen med alle CRM-systemer, men det kommer absolut mest til sin ret sammen med HubSpots eget CRM.

Der er en del nye, avancerede features inkluderet i Sales Enterprise. Herunder Playbooks, som er manuskripter eller spørgeguides til sælgerne, hvor svarene automatisk bliver gemt på kundens kontaktkort, transskribering af telefonopkald, så samtalen bliver omdannet til søgbar tekst på kontaktkortet, integration til Slack, elektronisk underskrift på tilbud og meget mere.

Vi er blevet udvalgt som en af kun 16 implementeringspartnere i verden af HubSpots Sales Enterprise og kender derfor dette produkt bedre end de fleste. Du kan booke en samtale med vores Head of Sales Enablement Jesper Toft for at høre mere om Sales Enterprise.

I Marketing-produktet har HubSpot taget nogle gedigne kvantespring, så deres produkt nu efter min mening faktisk er en valid mulighed til virksomheder i Enterprise-segmentet.

Læs mere her for en gennemgang af de vigtigste nyheder i HubSpot Marketing Enterprise.