Inbound marketing

Inbound marketing er markedsføring tilpasset kundens købsrejse. Du tiltrækker relevant trafik til dit website gennem værdifuldt indhold og skaber købsmodne leads gennem automatiserede og målrettede budskaber. Vi hjælper med både strategien, der får dig rigtigt i gang, og den løbende eksekvering.

inbound-marketing-intro

Hvorfor arbejde med inbound marketing?

Effekten af klassisk annoncering både offline og online er faldet markant. Støjen af salgsbudskaber er blevet så kraftig, at du ikke kan råbe dig til opmærksomhed længere – du må skære igennem den med målrettet og hjælpsomt indhold.

Dine kunder researcher nemlig grundigt på egen hånd, inden de kontakter en leverandør. Inden en sælger overhovedet får lov at komme på banen, er over 50 procent af købsbeslutningen truffet på baggrund af den research, kunderne selv laver på nettet og i deres netværk. 

Inbound marketing er svaret på den udfordring. Det handler om at tilbyde værdifuldt og målrettet indhold på dit website, der kan hjælpe og rådgive kunderne til at træffe bedre købsbeslutninger.

Inbound marketing vil særligt skabe værdi for din virksomhed på to måder:

1. Flere og bedre leads

Du kan forvandle dit website fra et visitkort til en leadgenereringsmotor, som giver dig en kontinuerlig og forudsigelig tilgang af nye kvalitetsleads. Måned efter måned.

2. Thought leadership

Når du begynder at dele ud af den ekspertviden, din virksomhed baserer sig på, viser du helt konkret, hvorfor du er en attraktiv samarbejdspartner. 

Få større indsigt i, hvad inbound marketing er her.

Hvad kan Avidly hjælpe med?

Vi ville gerne kunne sige, at inbound marketing er nemt. Det ville være dejligt, men det ville også være løgn. At gå all-in på inbound er komplekst og tidskrævende, og det stiller krav til din organisation.

Når det er sagt, kan vi hjælpe dig med alt det, du har brug for, for at lykkes.

inbound-strategi

Strategi

Du bygger ikke et solidt hus uden en tegning at arbejde efter, og hvis du vil lykkes med inbound, begynder du heller ikke uden en plan.

Når vi lægger en inbound-strategi, tænker vi langsigtet på de store linjer og kortsigtet i forhold til konkrete aktiviteter.

Med afsæt i dine målsætninger laver vi en 90 dages plan, hvor vi prioriterer ressourcerne for at skabe størst mulig værdi på kortest mulig tid. Læs mere om processen nedenfor.

inbound-teknik

Teknik

Inbound skal bygges på en kraftfuld marketing automation platform, og vi sværger til HubSpot. Vi kender platformen bedre end de fleste, taler flydende HubL og kan hjælpe dig med både en hurtig implementering og løbende udvikling.

Udover HubSpot har vi en lang række værktøjer, som vi sætter i spil for dig for at optimere inbound-indsatsen.

inbound-content

Content

Hjælpsomt og målrettet content er den nødvendige benzin på din inbound-motor. Uden engagerende indhold, der rammer dine personas’ behov og udfordringer, kommer du ingen vegne.

Vi kan hjælpe med a producere video, blogindlæg, infografik, interaktivt content, guides og whitepapers. 

Læs mere om content marketing.

Hvordan arbejder vi?

Inbound marketing er ikke en kampagne, men et langsigtet arbejde, og derfor ender vi ofte med at arbejde sammen med vores kunder i flere år.

Det kontinuerlige samarbejde organiserer vi efter denne model: 

  1. Vi lægger en detaljeret 90 dages plan med afsæt i dine mål og ønsker.
  2. Vi eksekverer de planlagte aktiviteter og holder snuden i sporet via ugentlige briefinger og månedlige statusmøder.
  3. Cirka halvvejs gennem perioden lægger vi planen for de efterfølgende 90 dage. Målet er konstant at prioritere den indsats, der skaber størst værdi.
inbound-process

Hvordan ser dit hold ud?

Først og fremmest får du en dedikeret Inbound Marketing Specialist (IMS).

Som navigatøren på dit inbound-projekt vil han eller hun styre skibet i den rigtige retning og ændre kurs undervejs, hvis vi opdager en hurtigere vej til målet. Vores IMS’er er alle højt certificerede inden for inbound og HubSpot.

IMS’en står dog ikke alene, men trækker på et helt bagland af specialister:

inbound-team

Senior Inbound Strategists: Hvert projekt har tilknyttet en senior-strateg, som bliver bragt i spil efter behov og deltager i den løbende strategi-udvikling.

Sales Enablement: Inbound marketing handler basalt set om salg, og vi har erfarne rådgivere, som hjælper jeres salgsafdeling til at ”arbejde mere inbound” og få det optimale ud af jeres nye leads.

Content & Design: Vi har et team af journalister, som kan producere både skriftligt indhold og video for jer, og vores design-afdeling sikrer, at det hele får et højt visuelt niveau.

Webudvikling: Vores webudviklere er eksperter i HubSpot og Wordpress og sikrer, at den tekniske platform leverer varen.  

PPC-specialister: Vi hjælper jer med AdWords og betalt annoncering på sociale medier.

Integration: Vi har eksperter i integrationer mellem HubSpot og andre systemer.

Hvad koster det?

 Som svaret ofte er med denne type ydelser: Det kommer an på… Investeringen afhænger naturligvis af jeres ambitioner, men vores løbende inbound-samarbejder ligger typisk i størrelsesordenen 30-50.000 kr. om måneden - nogle lidt højere. 

Vores samarbejdsmodel gør det muligt at lade investeringen svinge efter behov fra kvartal til kvartal, og du bliver ikke låst fast i en årsaftale.

Sådan kommer du videre

avidly_cities_icons-15

 

Lad os snakke om det

Book et online-møde og få en dialog om jeres udfordringer og ønsker. Vi lover en ærlig vurdering af, om vi er de rette til at hjælpe jer. Book et møde her.

avidly_cities_icons-09

 

Få lagt en 90 dages plan

Vi afholder en workshop med nøglepersoner hos jer og dykker ned i jeres nuværende situation og ønskede målsætninger. Derefter laver vi en konkret 90 dages plan, som er vores anbefaling for at komme rigtigt i gang.

avidly_cities_icons-02

 

Sæt i gang

I godkender planen, og vi begynder at eksekvere de konkrete aktiviteter, som fører jer i retning af målet.

Carl-Emil Poulsen

Book et møde med Carl-Emil Poulsen, vores Head of Sales, eller ring til ham på 2810 1287.

Lad os finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe jer med i gang med inbound marketing.



Book et møde