Skip to content

5 trin til en bedre brugeroplevelse på dit website

5 mins read

Dit website er det første sted, folk går hen for at finde information om dine produkter eller services. Dit website er din virksomheds vigtigste digitale kanal, og dit fokus på at skabe en god brugeroplevelse (user experience) bør afspejle dette.

Hvis du udnytter mulighederne rigtigt, bliver dit online hjem også din digitale sælger og kundeservicemedarbejder, som er på arbejde hver dag, alle døgnets 24 timer. Derfor er websitet ikke kun vigtigt for jeres marketing, men for jeres forretning i det hele taget. 

Det gamle ordsprog omkring first impressions last er i måske endnu højere grad sandt på internettet, hvor konkurrenten vitterlig kun er et enkelt klik væk. Dine besøgendes oplevelse af dit website, allerede i de første millisekunder, er således helt afgørende for deres overordnede opfattelse af din virksomhed og kan være afgørende for, om de ender med at konvertere til kunder eller ej. Med dette in mente er det ganske enkelt  god forretning at give en god brugeroplevelse - eller UX i fagsprog.

Hvordan sikrer du en god user experience på dit website?

Arbejdet med user experience starter med  at få en dyb forståelse af dine brugere og deres behov. Hvad har værdi for dem? Hvad er de i stand til? Hvad er deres motivation? Er dine brugere eksempelvis vant til at bruge digitale værktøjer eller de digitalt umodne? 

Brugernes mål og behov skal sammenholdes med jeres forretningsmål og målsætninger for websitet. Målet er at forbedre kvaliteten af dine brugeres interaktion med dit website og sikre, at både I og brugerne får mest mulig værdi ud af interaktionen, herunder den bedste oplevelse af dine produkter og services.

Nedenfor vil jeg gennemgå 5 faktorer, som du skal have styr på for at sikre en god og værdifuld brugeroplevelse. 

  1. Brugbarhed
  2. Brugervenlighed
  3. Attraktivitet
  4. Tilgængelighed
  5. Troværdighed

Læs vores gratis guide: Nyt B2B website? Her er 10 fundamentale spørgsmål, du  skal afklare først

1. Brugbart

Indholdet på dit website skal først og fremmest være originalt og opfylde et behov hos brugeren. Brugerne kommer som regel til dit website med et konkret formål. De er måske ude efter prisen på et konkret produkt, måske vil de gerne i kontakt med en sælger, eller måske vil de gerne blive klogere på en udfordring? 

Hvis dit website ikke hjælper brugerne med at opfylde deres mål, er det ikke brugbart, og de vil højst sandsynligt forlade dit website lige så hurtigt, som de kom. 

For at sikre at dit website er brugbart, skal du således have styr på, hvad dine brugeres mål med at besøge dit website er. En online survey på din hjemmeside kan være en god måde at få viden omkring dine brugeres formål med at besøge hjemmesiden. Sørg for at stille et meget konkret spørgsmål som for eksempel, “ Hvorfor besøgte du XX hjemmeside?”  og “Hvad ville du gerne finde på XX website?” Prøv at gøre det så simpelt som muligt. 

Det kan være en god ide at lave en simpel “side-strategi” for dit website, så hver side besvarer et hovedspørgsmål og kun opfordrer brugeren til én primær handling ad gangen. 

Hvis du giver dine brugere for meget information eller kommer med for mange opfordringer til handlinger, kan det risikere at forvirre dem, og de kan ende med slet ikke at tage den ønskede handling. Så hold brugeroplevelsen og side-designet simpelt med et fokus per side og én primær call to action. Spørg dig selv, hvad har brugeren brug for på denne side, og hvad har de brug for at gøre bagefter?

Hjælpespørgsmål til din “side-strategi”

  • Hvordan endte brugeren på denne side?
  • Hvorfor valgte brugerne at komme til denne side?
  • Hvor skal brugeren hen efter denne side?
  • Hvilken information har brugeren brug for for at kunne tage næste skridt?
  • Hvordan kan jeg gøre næste skridt så tydeligt som muligt?

Dit website skal ultimativt hjælpe brugerne med at besvare alle de spørgsmål, de måtte have på deres købsrejse, så et godt sted at starte er naturligvis at sørge for at have en dokumenteret købsrejse med en oversigt over, hvilke spørgsmål dine forskellige kundegrupper søger at få svar på i de forskellige faser af købsrejsen.

Du kan med fordel også analyse eksisterende data og konkret brugeradfærd for at få indblik i, hvor dine brugere i dag bruger tid og derfra udlede, hvad de søger, og hvor de måske løber ind i blindgyder. Her kan fx du bruge heat mapping software som Hotjar eller Lucky Orange.

2. Brugervenligt

Dit website skal nemt og intuitivt at bruge. Brugerne skal nemt kunne finde det, de leder efter. Følg gængse konventioner omkring navigation, navngivning og placering af standard-elementer. Dit website er ikke stedet til at eksperimentere, hvis det betyder, at det bliver mindre nemt og intuitivt at bruge. 

Din websides navigation er kritisk for at skabe en god brugeroplevelse. Også her er det en rigtig god ide at lave noget research og få noget data på, hvad der er vigtigt for dine brugere, og hvordan de prioriterer. En tommelfingerregel er at prøve at undgå mere end syv menupunkter i din globale navigation, og de i fleste tilfælde bør du undgå at have mere end 3 niveauer af under-navigation.

god og intuitiv navigation er kritisk for god website UX

3. Attraktivt

Dit website skal være attraktivt. Ikke forstået som at det skal være flashy eller kompliceret, men derimod veldesignet og overskueligt. Simpelt kan være meget appellerende, og når brugeren nemt kan afkode en websides formål og indhold er dette med til at skabe en positiv brugeroplevelse. Designet af dit websitet er således alt andet end ligegyldigt. Et par simple retningslinjer, du kan benytte til jeres webdesign, er:

  1. Brug tom plads - whitespace - til visuelt at fremhæve vigtige elementer og styre brugerens afkodning af siden.
  2. Brug visuelle elementer som billeder og grafik. Et billede kan som bekendt erstatte 1000 ord :) Brug billeder til at supplere teksten gøre den lettere at afkode. Brug meget gerne video på siden - utallige undersøgelser peger på, at relevant brug video er noget af det, som virkelig booster din konvertering.
  3. Hold dit design simpelt. Sørg for, at dine farver følger jeres brand guidelines og hold jer til 2 font familier.
  4. Fokusér på et hovedformål for hver side, og hold fokus på, at designet skal understøtte dette.

For at sikre et konsistent udtryk på tværs af dit website, anbefaler vi at lave style guides for både skriftligt og visuelt indhold. 

4. Tilgængeligt

Dit website skal være tilgængeligt. 

Det handler både om, at dit website skal være tilgængeligt for brugere med forskellige udfordringer (eksempelvis synshandicap) og om tilgængelighed på relevante platforme. 

Dit website skal naturligvis være bygget, så det fungerer uden problemer i gængse browsere og mobile enheder. Husk at undersøg om din målgruppe har ekstra tekniske krav til tilgængelighed. Eksempelvis har nogle organisationer adgang til internettet via bestemte versioner af bestemte browsere pga. af deres IT setup. Tilgængelighed kan også influere din SEO ranking og er en af de “Core Web Vitals”, som Google brugere til at rangere websites. 

5. Troværdigt

Dine brugere skal have tillid til jeres website og stole på, at det content, I præsenterer, er af høj kvalitet. At skabe et tillidsvækkende website er et sammenspil af flere af de ovennævnte faktorer. for eksempel viser en undersøgelse udført af Standford Web Credibility Research, at besøgendes vurdering af en virksomheds troværdighed er 75% baseret på deres hjemmesides design. Sørg for at dit website er velfungerende og opdateret. Godt designet, simpelt og nemt at afkode så er du godt på vej. 

6 tips til at øge tilliden til dit website

Der er mange måder du kan arbejde med at øge tilliden mellem din virksomhed og jeres brugere. Her vil jeg kort nævne et par konkrete tips til at øge tilliden til dit website, som nemt kan implementeres på de fleste hjemmesider.

Vær konsistent med dit brand

En konsistent brand-oplevelse kan være med til at skabe genkendelighed og tryghed for brugeren. Så sørg for at følge jeres brand guidelines mht. farver, fonte, udtryk og tone of voice m.m. i jeres kommunikation.

Benyt referencer og brugeranmeldelser 

Anmeldelser og referencer fra andre brugere topper gang på gang diverse undersøgelser over troværdige kilder. Så jo flere referencer fra kunder eller brugere af jeres produkter eller services, I kan få på jeres hjemmeside, desto bedre. Hvis I har produkter, som egner sig deciderede brugeranmeldelser er dette rigtig stærkt. Men en “logo-væg”, der viser, hvilke virksomheder i samarbejder med, kan også være med til at signalere, at I er en seriøs virksomhed.

Brug originalt foto materiale

Brug i det omfang det er muligt originalt fotomateriale, og vis meget gerne rigtige mennesker og lokationer på hjemmesiden. Der er ikke noget i vejen med at bruge  lidt stock foto til generelle illustrative formål. Men brugeren må ikke komme i tvivl om dit website er “ægte”. 

Brug tid på at lave en god “Om os” side

En god “Om os” side kan ligesom originalt fotomateriale være med til at vise, at der står ægte mennesker bag hjemmesiden, og at de trygt kan engagere sig med sidens indhold. Brug også lejligheden til at fortælle om virksomhedens historie, hvilke typer kunder man arbejder med, hvilke løsninger I laver m.m. - alt sammen noget som kan bidrage til tillid til at i er en seriøs virksomhed. Husk blot altid at tage udgangspunkt i kundens behov. Læs mere her: Sådan laver du ‘Om os’-side, dine kunder vil elske at læse

Implementer chat og tydelige kontaktmuligheder

En nem måde at skabe tillid til et website er at gøre det nemt at komme i kontakt med jer. En chat-funktion er nem at implementere, og signalerer, at man hurtigt kan komme i kontakt med en medarbejder og få svar på eventuelle spørgsmål.

usability ux design

Brugerforståelse skaber den gode brugeroplevelse

God UX  består således af en lang række faktorer, som man kan gå mere eller mindre i dybden med afhængig af ambitioner. Der er ikke en præcis formel for den gode brugeroplevelse. Ligesom faktorernes indbyrdes prioritet afhænger af præcis dine brugeres ønsker og behov og den værdi, I som organisation ønsker at skabe gennem jeres website.

For at skabe en god brugeroplevelse er det centralt at opnå en empatisk forståelse af dine brugeres verden. og hvordan dit website kan hjælpe dem på deres købsrejse. Først når I virkelig forstår, hvad jeres kunder forsøge at opnå på jeres website, kan I bruge jeres ressourcer optimalt på at hjælpe med at besvare deres spørgsmål og mindske friktionen i forhold til de handlinger, de ønsker at udføre på jeres website. Websites som er bygge op omkring brugerens ønsker, konverterer bedre og skaber mere værdi. Så desto mere du investerer i at lade dit website servicere dine kunder, desto bedre vil det i sidste ende understøtte jeres forretning og bundlinje.

New call-to-action