CRM-systemet er omdrejningspunktet for salgsafdelingen i mange virksomheder, og et skifte kan være...
HubSpot er en platform, der henvender sig til virksomheder, der har et ønske om at integrere marketing, salg og kundeservice og arbejde datadrevet for at tage højde for den moderne købers måde at handle på. Platformen tilbyder en række systemer (hubs) til marketing, salg og kundeservice med et gratis CRM i centrum.
Kernen i HubSpot er det gratis CRM, som rummer data om alle de kontakter, du gemmer i systemet. Hertil kan du vælge de hubs, som passer til din forretning og dine ambitioner. Den mest kendte er Marketing Hub, som også var den, HubSpot udviklede først. Det er en marketing automation platform, som knytter mange af dine marketingaktiviteter sammen. Hertil kan du tilkøbe HubSpot CMS, som er et virkelig lækkert og brugervenligt CMS, der kan huse hele virksomhedens website i platformen.
Til salgsfolket kan du ydermere investere i Sales Hub, som kommer med forskellige værktøjer til at optimere salgsprocessen og Service Hub, der er dedikeret til kundeservice teams i din virksomhed. Alle delene er fuldt integrerede og samlet i en fælles platform, og hver især giver de mulighed for at arbejde smartere inden for områderne marketing, salg og kundeservice.
Fordi alle systemerne er fuldt integrerede kan du holde styr på dine kontakter, uanset om de kommer fra dine marketingkanaler, dine salgskanaler eller dine kundeservicekanaler. Det giver et 360 graders indblik i den enkelte kunde fra vedkommende besøgte jeres website første gang til de blev kunder, og alt hvad der er relevant at vide om deres kundeforhold med din virksomhed. Det hele er samlet i dit CRM-system.
Når du har styr på dine kontakter og deres data, begynder du også at kunne højne niveauet på tværs af de touch points kunden har med din virksomhed. Marketingfolkene ved, hvilke aktiviteter der genererer kunder, sælgerne ved, hvad deres leads interesserer sig for, inden de kommer i kontakt med dem, og kundeservice har indblik i, hvordan kunden tidligere har interageret med din virksomhed og kan tilbyde kundeservice på et langt højere niveau end hvis de handlede i blinde.
Alle har de samme data at arbejde ud fra, og en bonus hertil er, at når alt data samles i ét system, så kan du følge dine kunders købsrejse og få et godt billede af, hvilke af virksomhedens aktiviteter der skaber grønne tal på bundlinjen.
Hvad består HubSpot af?
Som nævnt ovenfor, så består HubSpot overordnet set af et CRM med tre hubs og et CMS. Men de enkelte hubs fås også i forskellige udgaver, som henvender sig til forskellige behov. Jeg kommer ikke til at gennemgå dem i dybden, men for overblikkets skyld vil jeg nævne nogle af de værktøjer, som de enkelte hubs byder på.
Marketing Hub
Marketing Hub består af en lang række værktøjer til marketing automation og leadgenerering. Udviklingen af platformen ledte faktisk til, at HubSpot opfandt et nyt marketingbegreb, som sidenhen har vundet fodfæste rundt om i verden - nemlig inbound marketing. I Marketing Hub finder du blandt andet redskaber til:
- E-mails
- Landing pages
- Sociale medier
- Pop-ups
- Blog
- Formularer
- Marketing automation
- Lead scoring
- Analytics & Rapportering
Få et dybere indblik i, hvad du får med de forskellige pakker i Marketing Hub her
Sales Hub
Sales Hub består af en række værktøjer, som kan være med til at optimere salgsafdelingen. Som HubSpot selv siger: "Det er software der sparer tid, giver dybere indsigt i kundeemner, og automatiserer de opgaver, du hader at lave". I Sales Hub får du værktøjer til blandt andet:
- E-mail tracking
- E-mail-skabeloner
- Automatiserede email-sekvenser
- Opkaldsværktøj
- 1:1 videoer
- Playbooks til nem oplæring af nye sælgere
- Deal pipeline
Bliv klogere på, hvad du får med de forskellige pakker i Sales Hub her
Service Hub
HubSpots kundeservice-software er med 100% fokus på bedre kundeoplevelser. Værktøjerne er bygget til at hjælpe dit serviceteam med at administrere, komme i kontakt med- og virkelig forstå kunderne på et helt nyt niveau. I Service Hub finder du værktøjer til:
- Tickets
- Feedback surveys
- Knowledge base
- Livechat og chatbots
Kunder i dag stiller større krav til din virksomhed og er mindre tålmodige. De forventer at få hjælp hurtigt, og det er her, Service Hub kan bidrage. Filosofien bag Service Hub er at transformere din kundeservice til en salgsstrategi.
Kan HubSpot integrere med mine eksisterende systemer?
HubSpot har en lang række App Partners, som har bygget integrationer, der på mange måder minder om plug-ins til platformen, så du med et par enkelte klik kan integrere dine eksisterende systemer med HubSpot. Blandt de mest populære finder du CRM-integrationer, men det er umuligt at lave en udtømmende liste, da der hele tiden kommer nye til. Hvis dit setup består af de mest populære af slagsen, så er der en stor sandsynlighed for, at det også vil være på listen. Her får du nogle eksempler på de mest populære:
- WordPress
- Zapier
- Salesforce
- Microsoft Dynamics
- G-mail
- Outlook
- Eventbrite
- Survey Monkey
- Google Search Console
- Facebook Messenger
Du kan altid kontakte en HubSpot Partner eller HubSpot selv for at få svar på, om dine systemer kan integreres med HubSpot. Se mere om integrationer her.
Hvem egner HubSpot sig til?
HubSpot har mange funktioner, du kan kombinere produkterne på kryds og tværs, og du har mange muligheder for at integrere dine andre systemer med platformen. Det kan i den grad hjælpe med at gøre mange af dine kundeorienterede processer smartere. Alligevel anbefaler vi ikke HubSpot til hvem som helst, for hvis din virksomhed ikke er gearet til at udnytte platformen, så er den ikke investeringen værd for jer.
Stil derfor dig selv følgende spørgsmål:
- Arbejder min marketingafdeling med mange digitale aktiviteter, og er det svært at rapportere meningsfuldt på dem?
- Er der brug for at kunne automatisere kommunikationen til nye leads - for eksempel i form af e-mail-flows?
- Er det svært for min marketingafdeling at finde frem til de leads, som giver bedst mening at overlevere til salgsafdelingen?
- Mangler mine salgsafdeling et overblik over, hvilke leads de bør tage fat på først?
- Mangler sælgerne et system, som kan effektivisere deres daglige arbejde med kunderne?
- Mangler min serviceafdeling et overblik over, hvad kunderne tidligere har snakket med sælgere om, og hvad de tidligere har interesseret sig for?
- Mangler min kundeserviceafdeling en måde at kommunikere med kunderne mere effektivt?
- Er en kundes livstidsværdi høj i min virksomhed (med andre ord, er en kunde meget værd?)
- Sælger jeg noget, der er komplekst?
- Har vi ambitioner om vækst?
Hvis du kan svare ja til de fleste af ovenstående spørgsmål, så er der stor sandsynlighed for, at inbound marketing og HubSpot vil være et godt valg for dig. Du kan læse mere om, hvilke overvejelser du bør gøre dig her - hvor vi går lidt mere i dybden med, hvem HubSpot egner sig bedst til:
Hvorfor er HubSpot det rigtige valg for min virksomhed?
Sådan kommer du i gang med HubSpot
HubSpot er godt klar over, at det kræver et solidt vidensgrundlag at få den potente maskine, som platformen er, til at arbejde optimalt. Derfor er det også et krav fra deres side, at alle kunder skal have en grundig onboarding ved køb af platformen for at få det optimale ud af investeringen.
Du har to muligheder for at købe HubSpot: Via HubSpots eget salgsteam, hvor de selv sørger for at onboarde dig, eller gennem en HubSpot Partner, hvor dit onboarding-forløb varetages af denne partner.
Kom i gang med en HubSpot partner
Der en helt klar fordel i at alliere sig med en HubSpot partner, når du skal i gang med platformen, og det siger vi ikke kun, fordi vi selv er partnere. HubSpot er i stigende grad begyndt at anbefale partnere til kunder, som henvender sig direkte til dem. Det er et udtryk for, at kunder, der har tilknyttet en fast partner ofte klarer sig bedre, end kunder, der kommer igennem et standard onboarding-forløb og derefter er overladt til sig selv.
Når du vælger en partner, får du et lokalt bureau til at hjælpe med at få alle knapper til at sidde rigtigt. De kan give dig strategisk sparring, har en finger på pulsen i forhold til, hvad der er nyt i platformen, og samtidig har du en rådgiver ved hånden, som forstår dit marked og er til at få fat på.
HubSpot opdeler partnere i niveauer, som viser bureauets erfaring med platformen målt på blandt andet månedlig omsætning (til HubSpot), fastholdelse af kundebase, hvor meget deres kunder bruger platformen og kundernes inbound marketing-succes. Derudover er der nogle partnere, som specialiserer sig i bestemte HubSpot-produkter, og det er også værd at have med i sin overvejelse, når man skal vælge partner.
Niveauerne ser i prioriteret rækkefølge således ud:
- Elite partnere med et særdeles højt erfaringsgrundlag. Se alle danske Elite-partnere
- Diamond partnere med et højt erfaringsgrundlag. Se alle danske Diamond-partnere
- Platinum partnere med et moderat erfaringsgrundlag. Se alle danske Platinum partnere
- Gold partnere med et lille erfaringsgrundlag. Se alle danske Gold partnere
- Uklassificeret partner, der endnu er ved at bygge erfaringsgrundlaget op
Hold din viden opdateret med HubSpot Academy
Ud over at HubSpot byder på en stor vifte af værktøjer, får du via platformen også adgang til et imponerende stort katalog af selvlæringsmateriale. Her kan du og dine kolleger på egen hånd uddanne jer inden for HubSpot og alle de discipliner, der hører til.
Til hvert kursus finder du træningsvideoer, tests, slides og praktiske øvelser om både inbound marketing, social media marketing, sales enablement, kodning i HubSpot, brugen af HubSpots værktøjer og meget, meget mere.
Få en forsmag på HubSpot Academy ved at se nogle af de kurser, der er tilgængelige for alle her.