CMS, webshop, HubSpot, WordPress, blog - når talen falder på websites, er udbyderne og mulighederne mange. Men hvad er egentlig hvad, og hvilke byggeklodser er de vigtigste at forholde sig til?

Og hvor kan du skyde genvej og få en løsning, der gør dit website til den vækstmotor, der skal drive din forretning?

De fleste af os bruger dagligt masser af tid på nettet, hvor vi kommer omkring et utal af websites, og nogen af os sidder endda selv og opdaterer, vedligeholder og putter indhold på virksomhedssider. Termen CMS er efterhånden velkendt af de fleste, og det er en af de evindelige 3-bogstavsforkortelser inden for it, som ret beset giver god intuitiv mening: Content Management System er nemlig lige præcis et system, der gør det muligt at administrere indhold på et website. Indholdet er adskilt fra den tekniske platform, der udgør websitet - med andre ord kan du ændre på farver, rammer, udvidelser, integrationer og en masse andre tekniske og designmæssige forhold, uden at du ændrer på indholdet.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvilket CMS-system du skal vælge. Og det spørgsmål er naturligvis umuligt at svare på, for det afhænger fuldstændig af dine konkrete behov og selvfølgelig af dit budget.

Optimering og personalisering

I Avidly anbefaler vi oftest vores kunder at bruge HubSpot CMS, og det gør vi, fordi vi samarbejder med virksomheder, der arbejder med inbound marketing. HubSpot CMS er i sagens natur bygget op omkring inbound-filosofien, og det betyder, at når du har brug for en “inbound-feature” - det kan for eksempel være CTA-knapper, SEO-værktøj eller personaliserede visninger - er det allerede tænkt ind.

Nøglebegreberne er optimering, personalisering og integration. For kravene til et CMS i dag er ubønhørlige: Det skal kunne det hele, og det skal fungere så gnidningsfrit, at den besøgende ikke opfatter, at han bliver sendt fra ét hjørne af systemet og over i det modsatte. På samme måde er et ufravigeligt krav, at systemet tager hensyn til, at oplevelsen skal være lige så god, når man tilgår websitet på mobile enheder, som hvis man sidder foran computeren, så responsivitet er en selvfølge.

HubSpot CMS gør det altså enkelt at redigere dit website uden at skulle logge ind i et andet system, og du er ikke nødsaget til at lukke øjnene og stole på “hjemmebryggede” hovsa-løsninger. I samme forbindelse er det værd at nævne, at du kan bruge HubSpot CMS uden at have en udvikler siddende eller en ekstern udvikler på speed dial. HubSpot CMS er skabt til at gøre det nemt for dig at lave en blog, landingpages og indhold til dit website ved hjælp af templates og drag-and-drop-moduler, ligesom du via HubSpot Marketplace kan hente eller købe masser af ekstramoduler, designelementer med videre - på samme måde som du finder apps til din smartphone.

CMS+CRM = Skræddersyet indhold

Inbound marketing handler i sin reneste form om at forene kræfterne fra salg og marketing, og som den ubetinget førende platform inden for disciplinen har HubSpot bygget sit CMS med et skarpt fokus på en solid integration mellem CMS og CRM-systemet.

CRM-systemet er der, salgsafdelingen gemmer deres oplysninger, og den viden, der er opsamlet her, er åbenlyst interessant at bruge markedsføringen og den løbende dialog med har oplysninger på kunder og leads. For hvis systemer taler godt sammen, er det muligt at skræddersy og personalisere hele kunderejsen fra det første besøg til alle fremtidige interaktioner.

Det at få et CMS og et CRM-system til at tale sammen kan også lade sig gøre, selvom du vælger en anden løsning end HubSpot. Men fordelen ved et naturligt integreret miljø er, at du ikke er nødt til at udvikle eller tilkøbe ekstra-værktøjer eller “tvinge” systemer, der ikke er skabt til hinanden, til at tale sammen. Det kan give dig udfordringer med at høste nogle af de gevinster, der er selve formålet med inbound-tilgangen: Nemlig muligheden for at udnytte mulighederne i marketing automation og måling af resultaterne. 

Det får du med HubSpot CMS

  • HubSpot CMS er en del af HubSpots alt-i-en-marketingplatform
  • Det er enkelt at bruge
  • Det er let at lave personaliseret indhold
  • Du kan håndtere alt fra blog til sociale medier i platformen
  • Sikkerhedsniveauet er højt - i modsætning til open source-CMS’er er der sjældent hackerangreb
  • Du har i dit daglige arbejde ikke brug for udvikler-kræfter
  • Du skal ikke betale ekstra for systemopdateringer
  • HubSpot har en oppetid på 99,999%
  • HubSpot bruger CDN (Cloud Delivery Network), hvilket sikrer hurtig load-tid

 

New call-to-action