De fleste marketingfolk har på et eller andet tidspunkt vægtet fordelene og ulemperne ved at...
Vi gør det alle sammen hver eneste dag. Nogle af os lever endda af det. Vi stiller spørgsmål, og vi forventer at få svar. Gode, brugbare svar.
Men ofte sidder vi tilbage med en frustration over, at den, vi spørger, ikke svarer på den rigtige måde. Men hvorfor gør han ikke det?
I mange tilfælde handler det om, at vi spørger forkert. Spørgeteknik er nemlig et håndværk, og håndværk kræver evner, indsigt og masser af træning.
Som journalist bliver man uddannet i at spørge, og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) bygger undervisningen primært på nogle tanker, den canadiske journalist John Sawatsky har gjort sig, og som lektor på DMJX Lars Bjerg har bygget videre på i bogen ”Som man spørger”.
Sawatskys principper er udsprunget fra en journalistisk kontekst, men de kan reelt bruges i de fleste former for interviews uanset om der er tale om en jobsamtale, en afhøring eller noget helt tredje.
Syv dødssynder i interview
Blandt de væsentlige pointer er ”de syv dødssynder”. Blandt dem finder man en af de hyppigste fejl, når man stiller et spørgsmål – nemlig at man lige præcis ikke spørger om noget, men i stedet fremsætter et postulat:
”Det må være fedt at score sejrsmålet i så vigtig en kamp”.
Hvad kan interviewpersonen egentlig gøre – altså udover at svare ja?
Hvis man er heldig, svarer han, at ja – det var faktisk ret fedt, og så forklarer han efterfølgende, hvorfor det var fedt. Hvis man er uheldig, svarer han ja – eller nej. Og så er ingen blev ret meget klogere.
To på én gang
En anden klassisk fejl er at stille to spørgsmål på én gang. Når man interviewer en kandidat til en stilling og spørger: ”Hvad er dit mål med det her job? Er det et trin på karrierestigen?”, graver man op til flere huller for sig selv.
Kandidaten kan blive forvirret – for hvad spørger du egentlig om? Han kan også overtage interviewet og svare på det spørgsmål, han vil, og undlade at svare på det andet.
Folk, der har mindre børn, og som dagligt bevæger sig ud i spørgsmål á la ”Hvad har du lavet i skolen i dag? Var det sjovt at have idræt?” vil kende problemet…
Og sådan fortsætter listen:
- Vi tilføjer et udsagn efter vores spørgsmål
- Vi overdriver præmissen for spørgsmålet og låser eller provokerer interviewpersonen
- Vi bruger ord, der ”trigger” interviewpersonen
- Vi stiller ledende spørgsmål
- Vi stiller for mange lukkede spørgsmål
