Skip to content

Hvad er topic clusters og pillar pages – og hvorfor har du brug for det?

3 mins read

Alle ønsker at blive set – og det gør du også (selvom du måske forsøger at benægte det). Vi vil især gerne være synlige for søgemaskiner som Google og Bing, så folk kan se, hvor dygtige vi er, og for at tiltrække nye kunder. Og hvordan får man så den bedst mulige placering i søgemaskinerne? En af de mere strategiske måder at kapre den bedst mulige placering i søgemaskinerne på er ved at arbejde med topic clusters.

Hvorfor skal du arbejde med topic clusters?

Det forholder sig ganske enkelt således: Det handler ikke længere blot om søgeord, når du skal søgemaskineoptimere dit website, men nu også om hovedemner. At lave topic clusters er et led i en strategi om at opnå en højere domæneautoritet ved at vise Google, hvilke emner du ved meget om og hvilke spørgsmål, du kan svare på. Det handler om at gøre Googles algoritme opmærksom på, hvorfor netop dit website er det rigtige at vise frem, når nogen søger inden for et givent emne.

Ligesom vi mennesker, er Googles algoritme blevet klogere ad åre. Algoritmerne, der før fortolkede søgeord ét for ét for at finde frem til det bedste resultat, kan altså nu forstå forbindelsen mellem de forskellige søgeord. At lave topic clusters handler om at skifte fokus fra søgeord til emner og samle sit indhold i universer, der behandler emnerne på en overskuelig måde.

Hvad er et topic cluster?

Et topic cluster er en måde at organisere dit indhold på, så de vigtigste emner bliver nemme at finde og navigere i. Tænk på det som et mind map, hvor du har det centrale ord i midten og de relaterede emner rundt om. Dit mind map er dit topic cluster, og du skal organisere dine vigtigste emner på websitet i forhold til det. 

Du skal med andre ord lave mindre, afgrænsede indgange på dit website, som på en overskuelig måde giver modtageren mulighed for at dykke ned i et emne på flere niveauer. Nogle kalder også tilgangen for micro sites – men ideen er nogenlunde den samme, nemlig at behandle et emne på en overskuelig måde, hvor det er nemt at gå i dybden med det, der har mest interesse for den enkelte.

Pillar pages – kernen i dit topic cluster

I et topic cluster har du en hovedside, der behandler dit emne i bredden, så man kan få et overblik over, hvad emnet dækker over – det er din pillar page. Herfra linker du til relaterede artikler og andet indhold, som beskriver hvert element i dit emne mere i dybden. På samme måde linker det relaterede indhold til din pillar page, så du på den måde skaber et univers, der behandler et emne både i bredden og i dybden. Din pillar page er altså kernen i dit topic cluster.

Er det hele stadig en smule uklart? Så tag et kig på denne video fra HubSpot, der uddyber det yderligere: 

 

 

Hvordan kommer man i gang med at søgemaskineoptimere? Hvad skal man have styr  på? Det har vi et godt bud på. Få din tjekliste med de 10 ting, du bør  prioritere at gå i gang med først.

 

Hvad bør du tænke over, når du laver topic clusters?

Husk, at din pillar page bør være generel for det overordnede emne. Det skal være nemt for den besøgende at få et hurtigt overblik over, hvad emnet dækker over, men du skal samtidig have information nok på siden til at bygge et cluster, så du på fornuftig vis kan linke til indhold, der relaterer sig til dit emne. En pillar page bør ikke være kortere end 1000 ord.

Gør det nemt at navigere

For at skabe overblik, kan du tilføje en menu eller en anden slags navigation på din pillar page, der gør det nemt for brugeren at hoppe op og ned i teksten og finde det, vedkommende leder efter. Sørg også for, at links til dine undersider er nemme at identificere og klikke på.

Hav visuelle elementer på dine sider

Det kan ofte være på sin plads at inkludere videoer, billeder og infographics på dine sider. Især dine pillar pages bør have flere visuelle elementer, da de oftest er længere end dit øvrige indhold. Visuelt indhold taler til dem, der er visuelt orienterede og foretrækker at se videoer og infografikker frem for at læse. Det visuelle kan også være med til at skabe en større interesse for det skrevne. Hvis dine læsere mister interessen og ikke får den information, de kom for, så går de hurtigt igen, og så kan der være nok så meget godt indhold i dit topic cluster, men Google vil straffe dig for din høje bounce rate.

Hav styr på dine links, og hvordan du bruger dem

Links er helt essentielle for topic clusters, så det er vigtigt, at du har helt styr på din linkstruktur.

Som sagt, så bør hver underside, som du linker til fra din pillar page, gå mere i dybden med et specifikt område inden for det overordnede tema. Et eksempel: Hvis din pillar page handler om inbound marketing, kan du linke til et blogindlæg, der hedder: ”Hvad er personas?” eller "Hvad er HubSpot?" – altså relaterede emner, som går i dybden med de områder, du nævner på din pillar page. 

Hvis du linker til ting som ikke er en del af dit topic cluster, så sæt nofollow på linket, så Google ikke følger det. Det gør det nemmere for Googles crawler at finde ud af, hvilke sider der er centrale for dit topic cluster. Selvom du arbejder med topic clusters, så skal du stadig have brugervenlighed i fokus. Du bør derfor stadig linke til sider, der kan hjælpe din læser, men som sagt, så sæt et nofollow på linket. 

Brug din ankertekst med omtanke

Vær konsistent med de søgeord, du bruger i din ankertekst, når du linker mellem de forskellige sider. Hvis du linker fra forskellige blogindlæg til din pillar page, så brug det samme søgeord som ankertekst. Vil du eksempelvis ranke højt på søgeordet "softwareintegrationer for små virksomheder" - og har du lavet en pillar page, der netop behandler dette emne, så brug denne formulering som ankertekst i dine blogindlæg. Det kan betyde, at du må rette sproget en lille smule til i de givne blogindlæg, men det er mere brugervenligt, og det hjælper Googles crawler med at identificere sammenhængen mellem dit blogindlæg og din pillar page.

Overhold best practices inden for on page SEO

Bare fordi SEO har ændret sig, betyder det ikke, at du skal skylle alle andre regler for SEO ud med badevandet. Se i stedet topic clusters som en opgradering til din SEO-strategi. Du skal stadig have fokus på søgeord på hver side og overholde de generelle best practices for on page SEO. Ellers risikerer du, at dine sider slet ikke bliver indekseret, og så er der jo ingen idé med det hele.

Har du styr på søgemaskineoptimering? Få din tjekliste til SEO